Effektiv Klageadgang og Domstolskontrol med Nationale Tilsynsmyndigheders Afgørelser inden for Elektronisk Kommunikation

Domstols dom (Anden Afdeling) omhandler fortolkningen af rammedirektivet 2002/21/EF, artikel 4, stk. 1, vedrørende klageadgang i forbindelse med afgørelser truffet af nationale tilsynsmyndigheder inden for elektronisk kommunikation.

Sagen drejer sig om en tvist mellem Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (lederen af kontoret for elektronisk kommunikation, herefter »lederen af UKE«) og Petrotel sp. z o.o. w Płocku (herefter »Petrotel«) på den ene side, og Polkomtel sp. z o.o. på den anden side, vedrørende afregningssatser for opkaldsterminering i Polkomtels mobiltelefonnet.

Lederen af UKE pålagde Polkomtel at tilpasse sine afregningssatser. Polkomtel anfægtede denne afgørelse. Under retssagen blev den oprindelige afgørelse annulleret, hvorefter spørgsmålet opstod, om annullationen skulle have tilbagevirkende kraft.

Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt rammedirektivets artikel 4, stk. 1, skal fortolkes således, at en national domstol kan annullere en national tilsynsmyndigheds afgørelse med tilbagevirkende kraft for at sikre effektiv retsbeskyttelse.

Domstolen skulle tage stilling til, om princippet om effektiv domstolsbeskyttelse tillader en national ret at annullere en national tilsynsmyndigheds afgørelse med tilbagevirkende kraft, og om dette er i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at rammedirektivets artikel 4, stk. 1, første afsnit, første og tredje punktum, og artikel 4, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en national ret, for hvilken der er anlagt et søgsmål til prøvelse af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, skal kunne annullere denne afgørelse med tilbagevirkende kraft, hvis den antager, at dette er nødvendigt for at sikre en effektiv retsbeskyttelse af den virksomhed, der har anlagt sagen.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at rammedirektivets artikel 4 udspringer af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, som er sikret ved chartrets artikel 47. Medlemsstaterne skal sikre domstolsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Da rammedirektivet ikke indeholder specifikke procedureregler, tilkommer det medlemsstaterne at fastsætte disse under overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet. Muligheden for at annullere en national tilsynsmyndigheds afgørelse med tilbagevirkende kraft er ikke i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, da erhvervsdrivende ikke kan have en berettiget forventning om, at en annullation ikke vil have virkning ex tunc.

Retlige Principper

• Effektiv Domstolsbeskyttelse: Rammedirektivets artikel 4 udspringer af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, som er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
• Processuel Autonomi: I mangel af EU-retlige bestemmelser tilkommer det medlemsstaterne at fastsætte de processuelle regler, der finder anvendelse, under overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet.
• Retssikkerhedsprincippet og Beskyttelse af Berettigede Forventninger: Disse principper kræver, at retsreglerne er klare og præcise, og at deres anvendelse er forudsigelig for de retsundergivne. Erhvervsdrivende kan ikke have en berettiget forventning om, at en annullation af en national tilsynsmyndigheds afgørelse ikke vil have virkning ex tunc.
• Forrangsprincippet: EU-retten har forrang over national ret, hvilket betyder, at nationale domstole skal sikre, at EU-retten får fuld virkning og ikke undergraves af nationale regler eller praksis.