Direktiv om vikararbejde: Definition af arbejdstager og økonomisk aktivitet i forbindelse med udsendelse af foreningsmedlemmer

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde. Sagen omhandlede en tvist mellem Betriebsrat der Ruhrlandklinik gGmbH og Ruhrlandklinik gGmbH vedrørende udsendelsen af et medlem af DRK-Schwesternschaft Essen eV (en forening af sygeplejersker i det tyske Røde Kors) til Ruhrlandklinik.

Ruhrlandklinik havde indgået en aftale med sygeplejerskeforeningen om at stille plejepersonale til rådighed mod betaling. K., et medlem af sygeplejerskeforeningen, skulle udsendes til Ruhrlandklinik. Samarbejdsudvalget nægtede at give samtykke til ansættelsen, da de mente, at den ikke var midlertidig og dermed i strid med tysk lov om vikararbejde.

Bundesarbeitsgericht forelagde spørgsmålet om, hvorvidt artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 2008/104 finder anvendelse på udsendelsen af et foreningsmedlem til en anden virksomhed, når medlemmet har forpligtet sig til at stille sin arbejdskraft til rådighed for tredjemand, modtager betaling fra foreningen, og foreningen modtager refusion af personaleomkostninger samt et administrationsgebyr.

Domstolen skulle afklare, om en person, der ikke er ansat i henhold til en ansættelseskontrakt, men som er medlem af en forening, der udsender personale til en virksomhed mod betaling, kan betragtes som en "arbejdstager" i direktivets forstand, og om foreningens aktivitet udgør en "økonomisk aktivitet".

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 2008/104/EF skal fortolkes således, at direktivets anvendelsesområde omfatter en situation, hvor en forening, der ikke arbejder med gevinst for øje, mod økonomisk godtgørelse udsender et af sine medlemmer til en brugervirksomhed. Dette gælder, når medlemmet i brugervirksomheden primært og efter dennes anvisninger udfører en arbejdsopgave mod betaling af løn, og når medlemmet i forbindelse hermed er beskyttet i den pågældende medlemsstat. Det er den forelæggende rets opgave at undersøge, om dette er tilfældet, selvom medlemmet ikke har status som arbejdstager i henhold til national ret, fordi vedkommende ikke har indgået en ansættelseskontrakt med foreningen.

Retlige Principper

• Begrebet arbejdstager: Domstolen præciserede, at begrebet "arbejdstager" i EU-retten er et EU-retligt begreb og ikke afhænger af den nationale definition.
• Økonomisk aktivitet: Enhver aktivitet, der består i at udbyde varer eller tjenesteydelser på et givet marked, har økonomisk karakter, uanset om der er et gevinstformål.
• Direktivets formål: Domstolen understregede, at direktiv 2008/104 har til formål at beskytte vikaransatte og sikre ligebehandling, og at en for restriktiv fortolkning af begrebet "arbejdstager" ville undergrave dette formål.
• Effektiv virkning (effet utile): Domstolen fremhævede, at en fortolkning, der tillader medlemsstaterne at udelukke visse kategorier af personer fra direktivets beskyttelse, ville bringe direktivets effektive virkning i fare.