Statsstøtte: Differentieret lufttransportafgift og tilbagesøgning af fordel

Europa-Kommissionen appellerede to domme fra Retten vedrørende Irlands differentierede afgiftssats for flybilletter (Air Travel Tax, LTA). Kommissionen anførte, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen skulle have taget hensyn til, i hvilket omfang de støttemodtagende luftfartsselskaber havde væltet fordelen, der fulgte af anvendelsen af LTA’en til den nedsatte sats, over på passagererne.

Baggrund

• Irland indførte en LTA, der opkrævede forskellige satser afhængigt af afstanden til destinationen.
• Kommissionen fandt, at den nedsatte sats udgjorde ulovlig statsstøtte.
• Retten annullerede Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af støtten.

Parter

• Europa-Kommissionen (appellant).
• Aer Lingus og Ryanair (indstævnte og kontraappellerende).
• Irland (intervenient).

Centrale spørgsmål

• Udgjorde den differentierede afgiftssats ulovlig statsstøtte?
• Skulle Kommissionen have taget hensyn til overvæltningen af fordelen på passagererne ved fastsættelsen af det beløb, der skulle tilbagesøges?

Hovedargumenter

• Kommissionen: Retten begik en retlig fejl ved at indføre et nyt økonomisk kriterium for tilbagesøgning af statsstøtte.
• Aer Lingus og Ryanair: Den højere afgiftssats var ulovlig, og Kommissionen skulle have taget hensyn til dette.

Rettens afgørelse

• Retten gav delvist medhold i søgsmålene og annullerede Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af støtten med et fast beløb pr. passager.

Domstolens afgørelse

• Domstolen ophævede Rettens dom og fastslog, at Kommissionen ikke havde begået en retlig fejl.
• Domstolen frifandt Kommissionen i de oprindelige søgsmål.

Afgørelse

• Domstolen ophævede Rettens dom, for så vidt som den annullerede Kommissionens afgørelse om tilbagesøgning af statsstøtte fra Aer Lingus og Ryanair.
• Domstolen frifandt Kommissionen i de søgsmål, som Aer Lingus og Ryanair havde anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse.
• Aer Lingus og Ryanair skal bære deres egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger.
• Irland bærer sine egne omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen fandt, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen skulle have taget hensyn til, i hvilket omfang luftfartsselskaberne havde væltet fordelen ved den nedsatte afgift over på passagererne.
• Tilbagesøgning af ulovlig støtte indebærer en tilbagebetaling af den fordel, som støtten har givet støttemodtageren, og ikke en tilbagebetaling af den eventuelle økonomiske fortjeneste, som modtageren har opnået gennem udnyttelsen af denne fordel.
• Det er ikke relevant, om luftfartsselskaberne rent faktisk har gjort brug af den økonomiske fordel, der fulgte af anvendelsen af den nedsatte sats.
• Det er ikke til hinder for, at Kommissionen kvalificerer en foranstaltning som statsstøtte, at visse modtagere af en støtteforanstaltning vil kunne opnå en fortjeneste af den fordel, som denne støtte udgør, der er forholdsmæssigt større end den fortjeneste, som de øvrige modtagere af den samme foranstaltning opnår.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøtte: Artikel 107, stk. 1, TEUF definerer statsstøtte som enhver form for støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.
• Tilbagesøgning af statsstøtte: Ifølge fast retspraksis har forpligtelsen for en medlemsstat til at tilbagesøge en støtte, som er fundet uforenelig med det indre marked, til formål at genoprette situationen fra før støttens ydelse.
• Princippet om effektivitet: EU-retten tilsigter at sikre den praktiske virkning af EU-retten, herunder statsstøttereglerne.
• Proportionalitetsprincippet: Tilbagesøgning af ulovlig støtte er den logiske konsekvens af, at støtten er fundet ulovlig, og kan principielt ikke betragtes som en foranstaltning, der ikke står i rimeligt forhold til formålene i EUF-traktatens bestemmelser om statsstøtte.
• Ligebehandlingsprincippet: Støttemodtagere, der er forpligtet til at tilbagebetale støtte, befinder sig ikke i samme situation som luftfartsselskaber, der ikke har nydt godt af støtten, hvorfor der ikke er tale om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.