Retten til at blive hørt og kassationsanke: Forholdet mellem EU-ret og national ret

Sagen omhandler Abdelhafid Bensada Benallal, en spansk statsborger, hvis opholdstilladelse i Belgien blev inddraget. Benallal anfægtede afgørelsen og hævdede, at han ikke var blevet hørt, inden afgørelsen blev truffet.

Conseil d’État (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt tilsidesættelse af retten til at blive hørt kan påberåbes for første gang under kassationsanke, når et tilsvarende anbringende vedrørende national ret kun kan antages til realitetsbehandling, hvis det vedrører grundlæggende retsprincipper (ordre public).

• Parter: Abdelhafid Bensada Benallal mod État belge.
• Baggrund: Inddragelse af opholdstilladelse.
• Hovedspørgsmål: Skal EU-retten fortolkes således, at et anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt kan fremsættes for første gang under kassationsanke, hvis et tilsvarende anbringende efter national ret kun kan antages til realitetsbehandling, hvis det vedrører grundlæggende retsprincipper (ordre public)?
• Benallals argument: Den administrative myndighed burde have hørt ham inden afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelsen.
• État belges argument: Anbringendet fremsættes for sent og vedrører ikke tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper (ordre public).

Afgørelse

EU-retten skal fortolkes således, at når et anbringende vedrørende en tilsidesættelse af national ret, der fremføres for første gang for den nationale retsinstans under kassationsanken, i henhold til national ret kun kan antages til realitetsbehandling, hvis dette anbringende vedrører grundlæggende retsprincipper (ordre public), skal et anbringende om en tilsidesættelse af retten til at blive hørt, således som denne ret garanteres i EU-retten, der fremføres for første gang for den pågældende retsinstans, antages til realitetsbehandling, såfremt denne ret til at blive hørt, således som den er garanteret i national ret, opfylder de i national ret krævede betingelser for at blive kvalificeret som et anbringende vedrørende grundlæggende retsprincipper (ordre public), hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Domstolen fastslog, at ækvivalensprincippet kræver, at hvis national ret tillader, at visse anbringender vedrørende tilsidesættelse af national ret kan fremsættes for første gang under kassationsanke, skal et tilsvarende anbringende om tilsidesættelse af EU-retten også kunne fremsættes på samme måde, forudsat at det opfylder de nationale betingelser for at blive betragtet som et spørgsmål om "ordre public".

Retslige principper

• Princippet om procesautonomi: Medlemsstaterne har autonomi til at fastlægge procedurer for sager vedrørende EU-ret, men disse procedurer må ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for lignende nationale sager (ækvivalensprincippet), og de må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten (effektivitetsprincippet).
• Ækvivalensprincippet: Kræver, at nationale regler anvendes ens på sager, der vedrører EU-rettigheder, og sager, der vedrører national ret, når sagsgenstanden og søgsmålsgrundlaget er de samme.
• Retten til forsvar: Et grundlæggende EU-retligt princip, der kræver, at enhver person, der er genstand for en procedure, som kan føre til en afgørelse, der berører vedkommendes interesser, skal have mulighed for at fremlægge sine synspunkter.

Retslige principper

• Princippet om procesautonomi: EU-retten fastlægger ikke detaljerede regler for administrative og retslige procedurer i medlemsstaterne. Medlemsstaterne har procesautonomi, men skal overholde ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.
• Ækvivalensprincippet: Nationale processuelle regler må ikke være mindre gunstige for sager, der baseres på EU-ret, end for tilsvarende sager baseret på national ret.
• Effektivitetsprincippet: Nationale processuelle regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten.
• Retten til forsvar: Overholdelse af retten til forsvar er et grundlæggende EU-retligt princip, der skal sikres i enhver procedure, der kan føre til en afgørelse, som berører en persons interesser negativt. Dette inkluderer retten til at blive hørt.