Tarifering af screenplays: Klassificering mellem pladelagre og videogengivere i den kombinerede nomenklatur
Dato
13. juli 2016
Udsteder
Domstolen
Land
Nederlandene
Dommer
Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler tariferingen af såkaldte "screenplays" i den kombinerede nomenklatur (KN). Sprengen/Pakweg Douane BV importerede disse apparater og angav dem som "pladelagre med faste plader" (underposition 8471 70 50 i KN) med en toldsats på 0%. De nederlandske toldmyndigheder mente derimod, at de skulle tariferes som "videogengivere" (underposition 8521 90 00 i KN) med en toldsats på 13,9%.
Screenplays er apparater, der kan lagre multimediafiler (video, musik, billeder) fra en PC og gengive dem på et tv eller en videomonitor. De indeholder en harddisk og tilsluttes en PC via USB eller FireWire.
Hoge Raad der Nederlanden forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt screenplays skulle tariferes som pladelagre (8471 70 50) eller videogengivere (8521 90 00), og om Aftalen om handel med informationsteknologiprodukter (ITA) havde betydning for tariferingen.
Parternes argumenter
- Sprengen: Screenplays bør tariferes som pladelagre (8471 70 50) eller som "proprietary format storage devices" omfattet af ITA, hvilket ville give en toldsats på 0%. Sprengen argumenterede også for, at videogengivelsesfunktionen ikke var den eneste eller primære funktion.
- Staatssecretaris van Financiën: Screenplays bør tariferes som videogengivere (8521 90 00), da deres hovedfunktion er at gengive video. ITA er ikke relevant, da screenplays ikke primært er lagerenheder.
Centrale spørgsmål
- Skal screenplays tariferes som "pladelagre med faste plader" (8471 70 50) eller som "videogengivere" (8521 90 00)?
- Har Aftalen om handel med informationsteknologiprodukter (ITA) betydning for tariferingen?
Afgørelse
Domstolen fastslår, at KN skal fortolkes således, at apparater som de omhandlede screenplays, der både kan lagre multimediafiler og gengive dem på et tv eller en videomonitor, skal tariferes under position 8521 i KN. Domstolen begrunder dette med:
- Bestemmelse 3 til afsnit XVI i KN, hvorefter kombinerede maskiner tariferes efter deres hovedfunktion.
- Screenplayenes hovedfunktion er videogengivelse.
- Bestemmelse 5 E i kapitel 84 i KN, der fastslår, at maskiner med en selvstændig funktion, der ikke er databehandling, skal tariferes efter denne funktion.
- Videogengivelse er en selvstændig funktion forskellig fra databehandling.
- ITA's tillæg A og B er ikke relevante, da screenplays ikke kan tariferes under position 8471 70, og deres hovedfunktion er ikke datalagring.
Retlige Principper
Domstolen lægger vægt på følgende EU-retlige principper:
- Tarifering efter hovedfunktion: Kombinerede maskiner tariferes efter deres hovedfunktion (bestemmelse 3 til afsnit XVI i KN).
- Objektive karakteristika: Tariferingen af varer skal ske på baggrund af deres objektive karakteristika og egenskaber.
- Forklarende bemærkninger: De forklarende bemærkninger til HS udgør vigtige bidrag til fortolkningen af toldpositionerne, men de må ikke ændre disses rækkevidde.
- Fortolkning i overensstemmelse med internationale aftaler: EU-retten skal fortolkes i videst muligt omfang i overensstemmelse med internationale aftaler indgået af Unionen (herunder ITA).
- Selvstændig funktion: Maskiner med en selvstændig funktion, der ikke er databehandling, skal tariferes efter denne funktion (bestemmelse 5 E i kapitel 84 i KN).
Domstolen understreger, at selvom ITA ikke direkte skaber rettigheder for borgerne, skal EU-retten fortolkes i overensstemmelse med aftalen. Domstolen præciserer, at bestemmelse 5 E i kapitel 84 i KN har til formål at forhindre, at apparater tariferes under position 8471 alene fordi de har en automatisk databehandlingsfunktion.
Lignende afgørelser