Fængselsstraf for ulovlig indrejse og forenelighed med tilbagesendelsesdirektivet

Sagen omhandler Sélina Affum, en ghanesisk statsborger, der blev standset af fransk politi i Coquelles, Frankrig, på vej fra Gent, Belgien, til London, Storbritannien. Hun fremviste et belgisk pas med en anden persons foto og navn og blev tilbageholdt for ulovlig indrejse i Frankrig.

Préfet du Pas-de-Calais besluttede, at Sélina Affum skulle udleveres til de belgiske myndigheder i henhold til en tilbagetagelsesordning mellem Frankrig og Benelux-landene. Hun blev administrativt frihedsberøvet, og préfeten anmodede om forlængelse af frihedsberøvelsen.

Sélina Affum anførte, at tilbageholdelsen var ulovlig med henvisning til en tidligere dom fra EU-Domstolen (Achughbabian-dommen). Juge des libertés et de la détention du tribunal de grande instance de Lille besluttede imidlertid, at tilbageholdelsen var retmæssig og forlængede den administrative frihedsberøvelse.

Cour de cassation (Frankrigs øverste domstol) forelagde herefter tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Er en tredjelandsstatsborger, der er på gennemrejse i en bus, omfattet af direktiv 2008/115?
• Er direktivet til hinder for national lovgivning, der straffer ulovlig indrejse med fængsel, når en anden medlemsstat kan tilbagetage tredjelandsstatsborgeren?
• Er direktivet til hinder for national lovgivning, der straffer ulovlig indrejse med fængsel på samme betingelser som ulovligt ophold, uden krav om forudgående tvangsforanstaltninger?

De primære argumenter var:

• Sélina Affum: Tilbageholdelsen var ulovlig, og direktivet er til hinder for national lovgivning, der straffer ulovlig indrejse med fængsel.
• Den franske regering: National lovgivning er forenelig med direktivet, og medlemsstaterne har ret til at straffe ulovlig indrejse.
• Europa-Kommissionen: Domstolens fortolkning i Achughbabian-dommen kan overføres til denne sag, og direktivet finder anvendelse, selv når en anden medlemsstat tilbagetager tredjelandsstatsborgeren.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2008/115 skal fortolkes således, at det er til hinder for national lovgivning, der tillader fængsling af en tredjelandsstatsborger alene på grund af ulovlig indrejse ved en indre grænse, som fører til ulovligt ophold, så længe tilbagesendelsesproceduren ikke er afsluttet. Dette gælder også, når en anden medlemsstat kan tilbagetage den pågældende tredjelandsstatsborger i henhold til en aftale eller ordning som omhandlet i direktivets artikel 6, stk. 3.

Domstolen præciserede, at en tredjelandsstatsborger, der rejser gennem en medlemsstats område uden at opfylde betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl, opholder sig ulovligt i henhold til direktivets artikel 3, nr. 2, og falder ind under direktivets anvendelsesområde.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at fængsling alene på grund af ulovlig indrejse kan hindre anvendelsen af tilbagesendelsesproceduren og forsinke tilbagesendelsen, hvilket er i strid med direktivets effektive virkning. Domstolen understregede, at medlemsstaterne skal anvende de fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse, der er fastsat i direktivet, og sikre respekten for de grundlæggende rettigheder.

Domstolen afviste den franske regerings argument om, at artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 3, i direktivet giver mulighed for at udelukke tredjelandsstatsborgere fra direktivets anvendelsesområde. Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 2, litra a), kun vedrører overskridelse af en medlemsstats ydre grænse, og at artikel 6, stk. 3, alene vedrører forpligtelsen til at træffe en afgørelse om tilbagesendelse, men ikke undtager fra direktivets anvendelsesområde.

Domstolen afviste også argumentet om, at Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 3, forpligter medlemsstaterne til at foreskrive sanktioner for ulovlig indrejse. Domstolen fastslog, at denne bestemmelse ikke tvinger medlemsstaterne til at indføre fængselsstraf, og at den kun gælder for ulovlig passage af de ydre grænser.

Centrale EU-retlige principper

• Direktiv 2008/115/EF (Tilbagesendelsesdirektivet): Fastlægger fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
• Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF: Direktivet finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på en medlemsstats område.
• Artikel 3, nr. 2, i direktiv 2008/115/EF: Ulovligt ophold defineres som tilstedeværelsen på en medlemsstats område af en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl.
• Artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF: Medlemsstaterne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse, hvis en anden medlemsstat tilbagetager tredjelandsstatsborgeren i henhold til bilaterale aftaler eller ordninger.
• Schengengrænsekodeksen: Fastlægger regler for passage af EU-medlemsstaternes ydre grænser og betingelser for indrejse.
• Artikel 4, stk. 3, i Schengengrænsekodeksen: Medlemsstaterne skal indføre sanktioner for ulovlig passage af de ydre grænser.

Anvendelse og betydning

• Domstolen fastslog, at direktivet skal fortolkes restriktivt for at sikre, at tredjelandsstatsborgere ikke fængsles alene på grund af ulovlig indrejse, da dette kan hindre tilbagesendelsesproceduren.
• Domstolen understregede, at medlemsstaterne skal overholde de fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse, der er fastsat i direktivet, og sikre respekten for de grundlæggende rettigheder.
• Afgørelsen præciserer forholdet mellem tilbagesendelsesdirektivet og Schengengrænsekodeksen og fastslår, at direktivet har forrang i tilfælde af konflikt.