Licensaftaler og konkurrence: Fortolkning af artikel 101 TEUF vedrørende betaling af licensafgifter efter patentophævelse eller manglende krænkelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Paris vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEUF i forbindelse med en licensaftale.

Genentech Inc. var part i en licensaftale med Hoechst GmbH og Sanofi-Aventis Deutschland GmbH, der gav Genentech ret til at anvende en patenteret teknologi (HCMV-aktivatoren) mod betaling af licensafgifter. Genentech anvendte teknologien til produktion af lægemidlet Rituxan/MabThera.

Efterfølgende opstod der tvist om betaling af løbende licensafgifter, og sagen blev afgjort ved voldgift. Voldgiftsretten fastslog, at Genentech var forpligtet til at betale licensafgifter, selvom der ikke nødvendigvis var tale om patentkrænkelse. Genentech anfægtede voldgiftskendelsen ved Cour d'appel de Paris, som forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.

Centrale spørgsmål:

• Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en licensaftale, der pålægger licenstageren at betale licensafgift for udøvelse af rettigheder knyttet til de af licensen omfattede patenter, tillægges retsvirkning i tilfælde, hvor de pågældende patenter ophæves?

Parternes argumenter:

• Genentech argumenterede for, at det var i strid med artikel 101 TEUF at pålægge selskabet at betale licensafgift for salg af et produkt, der ikke krænkede den patenterede teknologi.
• Hoechst m.fl. argumenterede for, at licensaftalen var gyldig, og at Genentech var forpligtet til at betale licensafgifter i henhold til aftalen.

Domstolen skulle tage stilling til, om en sådan licensaftale var i strid med EU's konkurrenceregler.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 101 TEUF ikke er til hinder for, at en licensaftale pålægger licenstageren at betale licensafgift for anvendelsen af en patenteret teknologi i hele aftalens gyldighedsperiode, selv hvis de omfattede patenter ophæves eller der ikke foreligger krænkelse, forudsat at licenstageren frit har kunnet opsige aftalen med et rimeligt varsel.

Domstolen understregede, at det ikke er dens opgave at efterprøve de faktiske omstændigheder eller fortolkningen af licensaftalen foretaget af voldgiftsdommeren. Domstolen henviste til tidligere praksis (Ottung-dommen), hvor det blev fastslået, at en forpligtelse til at betale licensafgift, selv efter patentets udløb, kan afspejle den værdi, som tillægges udnyttelsesmuligheden ifølge aftalen.

Retlige principper

• Artikel 101 TEUF og konkurrencebegrænsninger: Domstolen bekræftede, at artikel 101 TEUF forbyder aftaler, der begrænser konkurrencen. Dog kan visse licensaftaler være acceptable, hvis de ikke unødigt hindrer licenstagerens handlefrihed eller medfører markedsafskærmende virkninger.
• Licensafgifter og aftalefrihed: Domstolen fremhævede, at en licensaftale, der frit kan opsiges af licenstageren, ikke nødvendigvis udgør en konkurrencebegrænsning, selvom licensafgiften skal betales uanset patentets gyldighed. Dette skyldes, at afgiften kan betragtes som prisen for den forretningsmæssige udnyttelse af teknologien.
• Præjudiciel procedure og fortolkning: Domstolen præciserede, at det ikke er dens rolle at efterprøve de faktiske omstændigheder eller fortolkningen af national ret foretaget af de nationale domstole eller voldgiftsretter. Domstolens opgave er at fortolke EU-retten og give retningslinjer for dens anvendelse.

Centrale EU-retlige principper

• Artikel 101 TEUF (Konkurrenceregler): Domstolen fortolker artikel 101 TEUF, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler. Afgørelsen præciserer, at ikke alle licensaftaler, der pålægger betaling af licensafgifter, er i strid med denne artikel.
• Aftalefrihed og rimeligt varsel: Domstolen lægger vægt på, at licenstagerens mulighed for frit at opsige aftalen med et rimeligt varsel er afgørende for vurderingen af, om aftalen er konkurrencebegrænsende. Dette princip sikrer, at licenstageren ikke er urimeligt bundet af aftalen.
• Præjudiciel forelæggelse: Domstolen bekræfter sin rolle i den præjudicielle procedure, hvor den fortolker EU-retten på baggrund af de faktiske omstændigheder, som den nationale ret har fremlagt. Domstolen understreger, at den ikke efterprøver de faktiske vurderinger eller fortolkningen af national ret foretaget af den nationale ret.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen præciserer grænserne for, hvornår en licensaftale er i strid med EU's konkurrenceregler.
• Den bekræfter, at betaling af licensafgifter kan være berettiget, selvom patentet udløber eller ikke krænkes, forudsat at licenstageren har mulighed for at opsige aftalen.
• Afgørelsen understreger vigtigheden af aftalefrihed og rimeligt varsel i licensaftaler for at undgå konkurrencebegrænsning.