Momspligt ved abonnementsaftaler om rådgivning: Afgiftspligtens indtræden og begrebet levering af ydelser

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Varna (Bulgarien) vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF), særligt artikel 24, stk. 1, artikel 25, litra b), artikel 62, stk. 2, artikel 63 og artikel 64, stk. 1. Sagen drejer sig om Asparuhovo Lake Investment Company OOD (ALIC) og Direktor na Direktsia "Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika" Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (Direktor).

ALIC havde indgået abonnementsaftaler om rådgivningsydelser med fire selskaber. Afgiftsmyndigheden nægtede ALIC retten til at fradrage moms, da de mente, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for, at ydelserne reelt var leveret. Den forelæggende ret rejste spørgsmål om, hvorvidt en abonnementsaftale kan anses for en "levering af ydelser" i momsdirektivets forstand, og hvornår afgiftspligten indtræder.

Parternes argumenter

• ALIC argumenterede for, at abonnementsaftalerne udgjorde en levering af ydelser, og at afgiftspligten indtrådte ved udløbet af betalingsperioden.
• Direktor argumenterede for, at der skulle fremlægges bevis for, at ydelserne rent faktisk var leveret.

Domstolens vurdering

Domstolen bemærkede, at momsdirektivet har et bredt anvendelsesområde, og at rådgivningsydelser som de omhandlede er omfattet af direktivet. Domstolen henviste til tidligere praksis om, at der skal være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag. Domstolen fandt, at når en tjenesteydelse består i at stå til rådighed, er det ikke nødvendigt at godtgøre, at en betaling vedrører en individualiseret ydelse. Domstolen fastslog, at afgiftspligten indtræder ved udløbet af den periode, for hvilken betalingen er aftalt, uanset om kunden har gjort brug af ydelserne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at momsdirektivets artikel 24, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet "levering af ydelser" omfatter abonnementsaftaler om levering af rådgivningsydelser til en virksomhed af bl.a. juridisk, handelsmæssig og økonomisk karakter, hvor tjenesteyderen har stillet sig til rådighed for kunden i aftalens løbetid.

Domstolen fastslår yderligere, at for så vidt angår abonnementsaftaler om rådgivningsydelser som de i hovedsagen omhandlede, skal artikel 62, stk. 2, artikel 63 og artikel 64, stk. 1, i direktiv 2006/112 fortolkes således, at afgiftspligten i forbindelse med disse indtræder og forfalder ved udløbet af den periode, for hvilken betalingen er aftalt, uden at det kommer an på, om og hvor ofte kunden faktisk har gjort brug af tjenesteyderens ydelser.

Retlige Principper

• Momspligtens omfang: Momsdirektivet har et meget vidt anvendelsesområde, der omfatter levering af goder og tjenesteydelser mod vederlag.
• Direkte sammenhæng: For at en tjenesteydelse kan beskattes, skal der være en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag.
• Tilrådighedsstillelse: Når en tjenesteydelse består i, at tjenesteyderen til stadighed står til rådighed, er det ikke nødvendigt at godtgøre, at en betaling vedrører en individualiseret ydelse.
• Periodiske betalinger: Den omstændighed, at betalinger sker periodisk, ændrer ikke den afgiftspligtige karakter af ydelsen.
• Afgiftspligtens indtræden og forfald: Afgiftspligten indtræder og forfalder på det tidspunkt, hvor levering af ydelser finder sted, hvilket ved periodiske ydelser er ved udløbet af den periode, som betalingen vedrører.