Efterfølgende vurdering af projekter i Natura 2000-områder: Habitatdirektivets krav vedrørende LAF-områder

Domstolen behandlede en sag om fortolkning af habitatdirektivet (92/43/EØF) artikel 6, stk. 2-4, vedrørende en bro over Elben i Dresden. Sagen omhandlede en lokalitet, der blev opført på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF) efter tilladelsen til et projekt (opførelse af en bro), men inden projektets udførelse.

Sagen blev anlagt af Grüne Liga Sachsen eV m.fl. mod Freistaat Sachsen, med Landeshauptstadt Dresden og Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht som procesdeltagere. Bundesverwaltungsgericht forelagde præjudicielle spørgsmål om kravene til en undersøgelse af projektet efter optagelsen af lokaliteten på listen og konsekvenserne af projektets afslutning for valget af alternativer.

Baggrund

• Regierungspräsidium Dresden godkendte i 2004 planerne for opførelsen af Waldschlößchenbrücke over Elben.
• Godkendelsesafgørelsen var baseret på en undersøgelse fra 2003, der konkluderede, at projektet ikke ville have alvorlige negative virkninger på lokaliteten »Elbdalen mellem Schöna og Mühlberg«.
• Grüne Liga Sachsen anlagde annullationssøgsmål mod godkendelsesafgørelsen.
• I december 2004 opførte Kommissionen Elbdalen mellem Schöna og Mühlberg som LAF.
• Byggeriet af broen begyndte i 2007 efter afslag på foreløbige forholdsregler.
• I 2008 foretog det regionale direktorat i Dresden en ny vurdering, der tillod projektet efter undtagelsesproceduren i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
• Sächsisches Oberverwaltungsgericht frifandt Freistaat Sachsen i 2011, hvorefter Grüne Liga Sachsen indgav revisionsanke til Bundesverwaltungsgericht.

Centrale Spørgsmål

• Under hvilke betingelser skal et projekt, der er tilladt før optagelsen af en lokalitet på listen over LAF, underkastes en fornyet undersøgelse af dets virkninger?
• Hvilke krav skal en sådan efterfølgende undersøgelse opfylde?
• Hvordan påvirker det faktum, at projektet allerede er udført, vurderingen af alternativer?

Afgørelse

• Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for en lokalitets forvaltning, og som er blevet tilladt efter en undersøgelse, der ikke opfylder kravene i dette direktivs artikel 6, stk. 3, før opførelsen af den pågældende lokalitet på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, fra de kompetente myndigheders side skal gøres til genstand for en efterfølgende undersøgelse af dens virkninger på denne lokalitet, hvis denne undersøgelse udgør den eneste passende foranstaltning for at undgå, at udførelsen af den nævnte plan eller det nævnte projekt medfører en forringelse eller forstyrrelser, som kan påvirke lokaliteten væsentligt i betragtning af formålene med dette direktiv. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.
• Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at hvis en efterfølgende undersøgelse af indvirkninger på den pågældende lokalitet af en plan eller et projekt, hvis udførelse er påbegyndt efter opførelsen af denne lokalitet på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede viser sig at være nødvendig, skal denne undersøgelse foretages i overensstemmelse med kravene i dette direktivs artikel 6, stk. 3. En sådan undersøgelse skal tage hensyn til alle de oplysninger, der forelå på tidspunktet for denne opførelse, og til alle de indvirkninger, der er indtrådt eller kan indtræde som følge af en delvis eller hel udførelse af denne plan eller dette projekt på den pågældende lokalitet efter dette tidspunkt.
• Habitatdirektivet skal fortolkes således, at kravene til en kontrol foretaget inden for rammerne af en ny undersøgelse af indvirkningerne på en lokalitet – når der er foretaget en sådan undersøgelse for at afhjælpe fejl, som er blevet konstateret vedrørende den forudgående vurdering, der er blevet foretaget før opførelsen af denne lokalitet på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning eller vedrørende den efterfølgende undersøgelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet, selv om planen eller projektet allerede var blevet udført – ikke kan være ændrede som følge af, at godkendelsesafgørelsen for denne plan eller dette projekt kunne fuldbyrdes straks, at en begæring om, at der blev anordnet foreløbige forholdsregler, var blevet afslået, og at denne afgørelse om afslag ikke længere kunne anfægtes. Den nævnte undersøgelse skal endvidere tage hensyn til de risici for forringelse eller forstyrrelser, der kan have betydelige konsekvenser som omhandlet i den nævnte artikel 6, stk. 2, som eventuelt er opstået på grund af udførelsen af den omhandlede plan eller det omhandlede projekt. Artikel 6, stk. 4, i habitatdirektivet skal fortolkes således, at kravene til den kontrol, der foretages inden for rammerne af undersøgelsen af alternative løsninger, ikke kan være ændrede af den grund, at planen eller projektet allerede er blevet udført.

Retlige Principper

• Forsigtighedsprincippet: Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, integrerer forsigtighedsprincippet for at forebygge skade på beskyttede lokaliteter.
• Beskyttelsesniveau: Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, skal fortolkes som et sammenhængende hele for at sikre samme beskyttelsesniveau for naturtyper og levesteder.
• Efterfølgende undersøgelse: Hvis en efterfølgende undersøgelse er nødvendig, skal den definere risici for ødelæggelse eller forstyrrelser og overholde kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
• Bydende nødvendige hensyn: Medlemsstater kan analogt påberåbe sig bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, men denne bestemmelse skal fortolkes strengt.
• Alternativ løsning: Undersøgelsen af alternative løsninger kræver en afvejning af miljømæssige konsekvenser og væsentlige samfundsinteresser.
• Økonomiske omkostninger: Økonomiske omkostninger kan ikke alene være afgørende for valget af alternative løsninger.
• Tidspunkt for vurdering: En efterfølgende undersøgelse skal tage hensyn til alle oplysninger på tidspunktet for optagelsen af lokaliteten på listen over LAF og alle indvirkninger efter dette tidspunkt.