Vandrammedirektivet: Forebyggelse af forringelse af vandkvalitet og undtagelse ved væsentlig samfundsinteresse

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Republikken Østrig for angiveligt at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU's vandrammedirektiv (direktiv 2000/60/EF) ved at tillade opførelsen af et vandkraftværk ved floden Schwarze Sulm.

Kommissionen mente, at Østrig ikke korrekt havde anvendt direktivets artikel 4, stk. 1 og 7, da tilladelsen til vandkraftværket ville medføre en forringelse af vandkvaliteten fra "høj" til "god" uden tilstrækkelig begrundelse i en væsentlig samfundsinteresse.

Østrig argumenterede for, at betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, var opfyldt, idet projektet tjente en væsentlig samfundsinteresse ved at fremme vedvarende energi, og at der var foretaget en korrekt afvejning af de miljømæssige konsekvenser og de samfundsmæssige fordele.

Domstolen fandt, at Østrig havde en vis skønsmargen til at vurdere, hvad der udgør en væsentlig samfundsinteresse, og at de nationale myndigheder havde foretaget en tilstrækkelig analyse og afvejning af de relevante faktorer i overensstemmelse med direktivets krav. Kommissionen havde ikke tilstrækkeligt godtgjort, at Østrig havde overtrådt EU-retten.

Afgørelse

• Domstolen frifandt Republikken Østrig.
• Europa-Kommissionen blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Domstolen fandt, at guvernøren i Steiermark havde analyseret projektet i sin helhed, herunder dets direkte og indirekte indvirkninger på formålene i direktiv 2000/60, og havde afvejet dette projekts nyttevirkninger med dets negative indvirkninger på tilstanden for overfladevandområdet Schwarze Sulm. Guvernøren havde taget hensyn til, at floden har en meget høj økologisk kvalitet, men havde fundet, at de offentlige interesser, der er forbundet med projektet, klart er større end krænkelserne af det formål om ikke-forringelse, der forfølges med direktivet. Guvernøren havde baseret sig på en detaljeret og specifik videnskabelig analyse af projektet, inden han konkluderede, at betingelserne for en fravigelse af forbuddet mod forringelse er opfyldt.

Domstolen bemærkede, at Kommissionen ikke havde fremført specifikke klagepunkter, der kunne fastslå, at undersøgelsen var ufuldstændig eller ukorrekt. Derfor fandt Domstolen, at Kommissionen ikke havde godtgjort den påberåbte traktatkrænkelse.

Retlige Principper

• Forpligtelse til ikke at forringe vandtilstanden: Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60 fastlægger en forpligtelse for medlemsstaterne til at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder.
• Undtagelse ved væsentlig samfundsinteresse: Artikel 4, stk. 7, tillader undtagelser fra forbuddet mod forringelse, hvis visse betingelser er opfyldt, herunder at ændringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser.
• Skønsmargen for medlemsstaterne: Medlemsstaterne har en vis skønsmargen til at afgøre, om et bestemt projekt udgør en væsentlig samfundsinteresse.
• Betingelser for undtagelse: For at en undtagelse kan finde anvendelse, skal alle praktisk gennemførlige skridt tages for at mindske den skadelige indvirkning, grundene til ændringerne skal være specifikt angivet, ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og de nyttige mål kan ikke opnås med andre miljømæssigt bedre løsninger.
• Afvejning af interesser: De nationale myndigheder skal afveje de forventede nyttevirkninger af projektet med den forringelse af vandtilstanden, der følger af projektet.
• Fremme af vedvarende energi: Fremme af vedvarende energikilder kan udgøre en væsentlig samfundsinteresse, da det bidrager til miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.