Sanktion for manglende angivelse af likvide midler: Proportionalitet og forordning 1889/2005

Robert Michal Chmielewski blev pålagt en bøde af de ungarske toldmyndigheder for ikke at have angivet likvide midler ved indrejse i Ungarn fra Serbien. De likvide midler oversteg 10.000 EUR.

Chmielewski anfægtede bøden og hævdede, at den ungarske lovgivning var i strid med EU-retten.

Den forelæggende ret ønskede oplyst, om den ungarske bødes størrelse var forenelig med EU-retten, særligt proportionalitetsprincippet og forbuddet mod skjulte begrænsninger af den frie kapitalbevægelighed.

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága argumenterede for, at bøden var proportional og nødvendig for at sikre overholdelse af angivelsespligten.

Europa-Kommissionen anførte, at bøden var uforholdsmæssig, da den ikke tog hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1889/2005 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der som sanktion for manglende angivelse af likvide midler pålægger en administrativ bøde svarende til 60 % af de ikke-angivne midler, når beløbet overstiger 50.000 EUR.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en sådan bøde går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre overholdelsen af angivelsespligten og for at nå de mål, der forfølges med forordningen. Sanktionen tilsigter ikke at straffe formodede svigagtige eller ulovlige aktiviteter, men alene manglende overholdelse af angivelsespligten.

Domstolen bemærkede, at en mindre bøde kombineret med administrativ tilbageholdelse af de ikke-angivne midler kunne være tilstrækkelig til at sikre overholdelse af forordningen, idet dette ville give myndighederne mulighed for at foretage de nødvendige undersøgelser af midlernes oprindelse og anvendelsesformål.

Retlige Principper

• Proportionalitetsprincippet: Domstolen bekræftede, at sanktioner for overtrædelser af EU-retten skal være effektive, afskrækkende og proportionale.
• Harmonisering af sanktioner: Selvom medlemsstaterne har beføjelse til at fastsætte sanktioner, skal de udøve denne beføjelse i overensstemmelse med EU-retten og dens almindelige principper.
• Skønsmargen: Medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved valget af sanktioner, men sanktionerne må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre overholdelse af EU-retten.
• Angivelsespligt: Forordning 1889/2005 har til formål at sikre en effektiv kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader EU, for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
• Fri Kapitalbevægelighed: Domstolen undlod at tage stilling til, om den nationale lovgivning udgjorde en begrænsning af den frie kapitalbevægelighed, da sagen kunne afgøres på baggrund af proportionalitetsprincippet.