Frist for betaling af vederlag ved anvendelse af sortsbeskyttet høstudbytte

Sagen omhandler en tvist mellem Saatgut-Treuhandverwaltungs GmbH (STV), der repræsenterer indehaveren af EF-sortsbeskyttelsen af vinterbygsorten Finita, og Gerhard og Jürgen Vogel GbR, et landbrugsselskab, vedrørende sidstnævntes dyrkning af denne sort.

STV anlagde sag mod Vogel for at have dyrket sorten Finita uden at betale det krævede vederlag. STV krævede erstatning svarende til det fulde licensgebyr (C-licensgebyr) for den uberettigede dyrkning.

Vogel bestred kravet og anførte, at de højst skulle betale et beløb, der var nedsat på grundlag af en "berettiget" dyrkning i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 2100/94.

Landgericht Mannheim forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Er en landbruger forpligtet til at betale et rimeligt vederlag og erstatning, hvis denne på tidspunktet for anvendelsen af høstudbyttet endnu ikke har opfyldt forpligtelsen til at betale vederlaget?
2. Hvis ja, fastsætter bestemmelserne en frist for betaling af vederlaget, for at dyrkningen kan betragtes som "berettiget"?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at en landbruger, der har anvendt formeringsmateriale af en beskyttet sort uden aftale med sortsbeskyttelsens indehaver, skal betale et rimeligt vederlag senest ved afslutningen af det produktionsår, hvor anvendelsen fandt sted. Dette vil sige senest den 30. juni efter tilsåningen, for at være omfattet af undtagelsen i artikel 14 i forordning nr. 2100/94.

Begrundelse

• Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1768/95 tillader, at landbrugeren betaler vederlaget efter tilsåningen, men fastsætter ingen klar frist.
• En ubegrænset frist ville underminere den effektive virkning af retslige skridt i artikel 94 i forordning nr. 2100/94.
• Manglende betaling inden for en rimelig frist ville give landbrugerne mulighed for at forhale betalingen og derved skade indehavernes interesser.
• Artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1768/95 indikerer, at produktionsåret (1. juli til 30. juni) er den relevante periode for betaling af vederlaget.

Retlige Principper

• EF-sortsbeskyttelse: Indehaveren af en EF-sortsbeskyttelse har ret til at kontrollere produktion og reproduktion af den beskyttede sort (artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94).
• Landbrugsundtagelsen: Landbrugere kan under visse betingelser anvende høstudbytte til formering på egen bedrift uden tilladelse (artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 2100/94).
• Rimeligt vederlag: Landbrugere skal betale et rimeligt vederlag for anvendelsen af beskyttede sorter (artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2100/94).
• Gennemførelsesbestemmelser: Forordning nr. 1768/95 fastsætter de nærmere regler for håndhævelsen af landbrugsundtagelsen og beskyttelsen af parternes interesser.
• Effektiv virkning: EU-retten skal fortolkes således, at den sikrer en effektiv udøvelse af de rettigheder, den giver (artikel 94 i forordning nr. 2100/94).
• Balance mellem interesser: Der skal opretholdes en rimelig balance mellem landbrugernes og sortsbeskyttelsesindehavernes legitime interesser (artikel 2 i forordning nr. 1768/95).