Gyldigheden af antidumpingtold på keramisk bordservice fra Kina: Definition af 'den pågældende vare' og begrundelsespligt

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) Tribunal centre: Birmingham vedrørende gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 om antidumpingtold på import af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina.

Portmeirion Group UK Ltd anfægtede gyldigheden af forordningen og anmodede om godtgørelse af betalt antidumpingtold, da de mente at forordningen var uforenelig med EU-retten.

Den forelæggende ret stillede spørgsmål om, hvorvidt forordningen var ugyldig på grund af åbenbare fejlskøn vedrørende definitionen af den pågældende vare og manglende begrundelse.

Italien argumenterede for, at Portmeirion ikke kunne anfægte forordningens gyldighed, da de selv kunne have anlagt annullationssag.

Domstolen fastslog, at Portmeirion ikke var individuelt berørt af forordningen og derfor kunne anfægte gyldigheden ved national ret.

Domstolen fandt, at forordningen var gyldig, da definitionen af "den pågældende vare" ikke nødvendigvis kræver et homogent hele, og EU-institutionerne har et vidt skøn inden for handelspolitikken. Domstolen fandt desuden, at forordningen var tilstrækkeligt begrundet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at gennemgangen af det præjudicielle spørgsmål ikke havde frembragt tvivl om gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• At begrebet "den pågældende vare" ikke nødvendigvis omfatter et homogent hele bestående af identiske varer.
• At EU-institutionerne har et vidt skøn inden for den fælles handelspolitik, og domstolsprøvelsen er begrænset til at kontrollere formforskrifter, faktiske omstændigheder, åbenbart urigtige bedømmelser og magtfordrejning.
• At de forskellige varer omfattet af antidumpingtolden deler samme fysiske og tekniske egenskaber (keramisk materiale, kontakt med fødevarer) og derfor kan udgøre samme vare.
• At institutionerne har foretaget en opdeling af varen i undergrupper for sammenlignelige transaktioner og fastlagt et vægtet gennemsnit af normalprisen og eksportprisen for hver undergruppe.
• At gennemførelsesforordningen indeholder en tilstrækkelig begrundelse, der klart angiver de betragtninger, institutionen har lagt til grund.

Retlige Principper

• Begrebet "den omhandlede vare": Domstolen præciserede, at begrebet ikke nødvendigvis kræver et homogent hele af identiske varer, men kan omfatte forskellige former af samme vare.
• EU-institutionernes skøn: Domstolen bekræftede, at EU-institutionerne har et vidt skøn inden for handelspolitikken, særligt vedrørende handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger.
• Domstolsprøvelse af skøn: Domstolsprøvelsen er begrænset til at sikre overholdelse af formforskrifter, korrekthed af faktiske omstændigheder, fravær af åbenbart urigtige bedømmelser og magtfordrejning.
• Begrundelsespligt: Domstolen fastslog, at begrundelsen for en EU-retsakt skal være klar og utvetydig, så berørte parter kan forstå grundlaget for foranstaltningen, og domstolene kan udøve deres prøvelsesret.
• Antidumpingaftalen af 1994: Domstolen fortolkede EU-retten i lyset af antidumpingaftalen og fremhævede nødvendigheden af at tage hensyn til handelspartneres fortolkninger.