Manglende skattefritagelse for EU-institutioner i Belgien vedrørende afgifter på elektricitet og gas

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Kongeriget Belgien for traktatbrud, idet Kommissionen mente, at Belgien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

Sagen drejede sig om, hvorvidt EU-institutionerne skulle fritages for afgifter på levering af elektricitet og gas i hovedstadsregionen Bruxelles. Kommissionen argumenterede for, at disse afgifter udgjorde indirekte skatter, som EU-institutionerne var berettiget til fritagelse for i henhold til protokollen.

Kongeriget Belgien anførte, at afgifterne ikke var omfattet af protokollens anvendelsesområde, da EU-institutionerne ikke var direkte udpeget som afgiftspligtige i den relevante nationale lovgivning, og at afgifterne dækkede almennyttige offentlige ydelser.

Parter

• Europa-Kommissionen (sagsøger)
• Kongeriget Belgien (sagsøgt)

Baggrund

• Sagen omhandler afgifter på elektricitet og gas i Bruxelles, som EU-institutionerne betalte.
• Kommissionen krævede fritagelse og tilbagebetaling af afgifterne med henvisning til protokollen om EU's privilegier og immuniteter.
• Belgien afviste kravet, hvilket førte til traktatbrudssøgsmålet.

Centrale spørgsmål

• Udgør afgifterne indirekte skatter omfattet af protokollen?
• Er EU-institutionerne berettiget til fritagelse, selvom de ikke er direkte afgiftspligtige?
• Kan afgifterne betragtes som betaling for almennyttige offentlige ydelser?

Hovedargumenter

• Kommissionen: Afgifterne er indirekte skatter, der påvirker prisen på elektricitet og gas, og EU-institutionerne bør fritages.
• Belgien: EU-institutionerne er ikke direkte afgiftspligtige, og afgifterne dækker almennyttige ydelser.

Væsentlige forhold

• Afgifterne beregnes på baggrund af kapacitet og målerstørrelse hos slutbrugerne.
• De nationale regler fastlægger de offentlige tjenesteydelsesopgaver, som afgifterne skal finansiere.
• Ikke alle tjenesteydelserne kan leveres til EU-institutionerne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Dette skyldes, at Belgien ikke har indrømmet EU-institutionerne fritagelse for de afgifter, der er omhandlet i artikel 26 i bekendtgørelsen om organiseringen af el-markedet i hovedstadsregionen Bruxelles og artikel 20 i bekendtgørelsen om organiseringen af gasmarkedet i samme region, samt har modsat sig tilbagebetalingen af disse afgifter.

Domstolen pålægger Kongeriget Belgien at betale sagens omkostninger.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at de omtvistede afgifter udgør indirekte skatter, der indgår i prisen for elektricitet og gas, som forbruges af EU-institutionerne. Domstolen fremhæver, at det afgørende er, at afgifterne er knyttet til forbrug og ikke til indtægt eller formue. Selvom EU-institutionerne ikke formelt er defineret som afgiftspligtige i den nationale lovgivning, er det tilstrækkeligt, at afgifterne overvæltes på dem som endelige forbrugere.

Domstolen afviser Belgiens argument om, at immuniteten kun gælder, når EU-institutionerne er direkte udpeget som afgiftspligtige. Domstolen understreger, at protokollens artikel 3, stk. 2, ikke kræver en sådan udpegning.

Domstolen finder desuden, at betingelserne for at betragte afgifterne som betaling for almennyttige offentlige ydelser ikke er opfyldt. Domstolen henviser til, at ikke alle de tjenesteydelser, der finansieres af afgifterne, kan leveres til EU-institutionerne, og at der mangler en direkte og forholdsmæssig sammenhæng mellem afgifternes størrelse og de reelle omkostninger ved de ydelser, institutionerne modtager.

Centrale EU-retlige principper

• Protokollen om privilegier og immuniteter: Artikel 3 i protokollen fastlægger skattefritagelser for EU og dens institutioner.
• Forskellen mellem direkte og indirekte skatter: Protokollen etablerer forskellige immunitetsordninger afhængigt af, om der er tale om direkte eller indirekte skatter.
• Definition af indirekte skatter: Indirekte skatter er karakteriseret ved, at de opkræves i forbindelse med en udgift eller et forbrug, i modsætning til direkte skatter, der pålægges indtægt eller formue.
• Betingelser for fritagelse for indirekte skatter: For at opnå fritagelse for indirekte skatter skal de indgå i prisen for fast ejendom eller løsøre, som Unionen foretager større indkøb af til tjenestebrug.
• Undtagelse for betaling for almennyttige offentlige ydelser: Der gives ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser, forudsat at der er en direkte og proportional sammenhæng mellem ydelsen og afgiften.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at de omtvistede afgifter er indirekte skatter, da de er knyttet til forbrug af elektricitet og gas. Da EU-institutionerne ikke modtager alle de tjenesteydelser, som afgifterne finansierer, og der mangler en direkte sammenhæng mellem afgifternes størrelse og de ydelser, institutionerne modtager, kan afgifterne ikke betragtes som betaling for almennyttige offentlige ydelser. Derfor har Kongeriget Belgien tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at indrømme EU-institutionerne fritagelse for disse afgifter.