Domstolens manglende kompetence vedrørende national lovgivning om tidsubegrænset ansættelse med prøvetid

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 23 de Madrid vedrørende fortolkningen af artikel 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Rådets direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse.

Sagen er anlagt af Grima Janet Nisttahuz Poclava mod hendes arbejdsgiver, José María Ariza Toledano, vedrørende hendes afskedigelse. Grima Janet Nisttahuz Poclava blev ansat som kok på en tidsubegrænset ansættelseskontrakt til støtte for iværksættere, der indeholdt en prøvetid på et år. Hun blev afskediget inden for prøvetiden.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om en national lovgivning, der bestemmer, at en tidsubegrænset ansættelseskontrakt skal indeholde en prøvetid på et år, er forenelig med EU-retten, særligt chartrets artikel 30 og direktiv 1999/70.

De spanske og polske regeringer samt Europa-Kommissionen afgav indlæg for Domstolen.

Domstolen fandt, at den ikke havde kompetence til at besvare spørgsmålene, da den spanske lovgivning ikke udgjorde en gennemførelse af EU-retten. Den tidsubegrænsede ansættelseskontrakt faldt ikke ind under direktiv 1999/70, og de øvrige påberåbte EU-retlige bestemmelser skabte ikke en tilstrækkelig forbindelse til EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at den ikke har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål fra Juzgado de lo Social no 23 de Madrid. Domstolen begrundede dette med, at den spanske lovgivning om tidsubegrænsede ansættelseskontrakter til støtte for iværksættere ikke udgør en gennemførelse af EU-retten.

Domstolen bemærkede, at chartrets anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor medlemsstaterne gennemfører EU-retten. Da den spanske lovgivning ikke faldt ind under direktiv 1999/70 om tidsbegrænset ansættelse, og da de øvrige påberåbte EU-retlige bestemmelser (artikel 151 TEUF og Rådets henstillinger) ikke pålagde specifikke forpligtelser vedrørende prøvetid i ansættelseskontrakter, fandt Domstolen, at EU-retten ikke fandt anvendelse.

Retslige principper

• Chartrets anvendelsesområde: Chartret finder kun anvendelse, når medlemsstaterne gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1).
• Direktiv 1999/70's anvendelsesområde: Direktivet om tidsbegrænset ansættelse finder anvendelse på arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, hvor udløbet er fastlagt ud fra objektive kriterier.
• Domstolens kompetence: Domstolen har ikke kompetence til at fortolke international ret, der er bindende for medlemsstaterne uden for EU-rettens rammer.
• Gennemførelse af EU-ret: National lovgivning, der ikke direkte implementerer EU-ret eller falder ind under EU-rettens specifikke krav, falder uden for EU-rettens anvendelsesområde.

Centrale EU-retlige principper

• Chartrets anvendelsesområde (artikel 51, stk. 1):
  • Chartret finder kun anvendelse, når medlemsstaterne handler inden for rammerne af EU-retten.
  • Dette indebærer, at der skal være en klar forbindelse mellem den nationale lovgivning og EU-retten.
• Direktiv 1999/70 om tidsbegrænset ansættelse:
  • Direktivet har til formål at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse og forhindre misbrug af gentagne tidsbegrænsede kontrakter.
  • Det definerer en tidsbegrænset ansættelse som en kontrakt, hvor udløbet er fastlagt ud fra objektive kriterier.
• Domstolens kompetence (artikel 267 TEUF):
  • Domstolen kan kun fortolke EU-ret og har ikke kompetence til at fortolke international ret, der ikke er implementeret i EU-retten.
• Implementering af EU-ret:
  • For at national lovgivning kan anses for at implementere EU-ret, skal den enten være vedtaget for at opfylde en EU-retlig forpligtelse eller udøve en skønsbeføjelse, som EU-retten giver medlemsstaterne.

I denne sag fandt Domstolen, at den spanske lovgivning ikke implementerede EU-retten, da den omhandlede ansættelseskontrakt var tidsubegrænset og derfor ikke faldt ind under direktiv 1999/70. De øvrige påberåbte EU-retlige bestemmelser skabte heller ikke en tilstrækkelig forbindelse til EU-retten til at begrunde Domstolens kompetence.