Forpligtelse til at iværksætte konsolideringsprocedure ved bilæggelse af tvist om adgang til ikke-geografiske numre

Sagen omhandler en tvist mellem Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (formanden for tilsynsmyndigheden for elektronisk telekommunikation, herefter »formanden for UKE«) og Telefonia Dialog sp. z o.o. (herefter »Telefonia Dialog«) og T-Mobile Polska SA (herefter »T-Mobile Polska«) vedrørende en afgørelse truffet af formanden for UKE i forbindelse med en tvist mellem disse virksomheder.

Tvisten udspringer af en kontrakt fra 2000 mellem T-Mobile Polska og Telefonia Dialog om samarbejde og afregning for adgang til tjenester via Telefonia Dialogs netværk. I 2006 anmodede Telefonia Dialog om forhandlinger om en tillægskontrakt, men da parterne ikke kunne nå til enighed, anmodede Telefonia Dialog UKE’s formand om at fastsætte en frist for forhandlingerne.

Da forhandlingerne ikke førte til enighed, anmodede Telefonia Dialog UKE’s formand om at træffe en afgørelse for at løse tvisten. I 2008 traf UKE’s formand en afgørelse, der pålagde Telefonia Dialog at levere telefontermineringstjenester til T-Mobile Polskas brugere og pålagde T-Mobile Polska at sikre disse brugere adgang til informationstjenester via Telefonia Dialogs net. T-Mobile Polska anfægtede denne afgørelse ved domstolene, som annullerede den med begrundelsen, at UKE’s formand ikke havde gennemført den foreskrevne konsolideringsprocedure.

Sąd Najwyższy (Højesteret) forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af rammedirektivet, forsyningspligtdirektivet og adgangsdirektivet.

De centrale spørgsmål er:

• Skal rammedirektivets artikel 7, stk. 3, fortolkes således, at enhver foranstaltning truffet af en national tilsynsmyndighed for at opfylde forpligtelsen i forsyningspligtdirektivets artikel 28 (adgang til ikke-geografiske numre) indvirker på samhandelen mellem medlemsstaterne?
• Er den nationale tilsynsmyndighed forpligtet til at gennemføre en konsolideringsprocedure, når den træffer afgørelse i en tvist mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og denne tvist vedrører en af disse virksomheders opfyldelse af forpligtelsen i forsyningspligtdirektivets artikel 28?
• Skal nationale bestemmelser, der pålægger den nationale tilsynsmyndighed altid at gennemføre en konsolideringsprocedure, tilsidesættes, hvis de er i strid med EU-retten?

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at rammedirektivets artikel 7, stk. 3, og artikel 20 skal fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed er forpligtet til at iværksætte proceduren i artikel 7, stk. 3, når den skal bilægge en tvist mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
• Dette gælder, når myndigheden agter at pålægge forpligtelser for at sikre adgang til ikke-geografiske numre i overensstemmelse med forsyningspligtdirektivets artikel 28, og disse forpligtelser kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
• Domstolen fastslår yderligere, at en foranstaltning truffet af en national tilsynsmyndighed for at sikre adgang til ikke-geografiske numre i overensstemmelse med forsyningspligtdirektivets artikel 28, har indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis foranstaltningen mere end ubetydeligt kan påvirke denne samhandel direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt.
• Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve, om dette er tilfældet.

Retlige Principper

• Indvirkning på samhandelen: Domstolen præciserer, at begrebet "indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne" i rammedirektivets artikel 7, stk. 3, svarer til begrebet "påvirkning af handelen mellem medlemsstater" i artikel 101 og 102 TEUF.
• Betydning: En foranstaltning har kun indvirkning, hvis det med tilstrækkelig sandsynlighed kan forudses, at den kan have en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på samhandelen mellem medlemsstaterne på en måde, der kan være til skade for virkeliggørelsen af målene for et indre marked.
• Bagatelgrænse: Indvirkningen skal være mere end ubetydelig.
• Helhedsvurdering: Påvirkningen af handelsmønstrene skyldes en kombination af faktorer og skal bedømmes i den relevante økonomiske og retlige sammenhæng.
• Grænseoverskridende karakter: Den grænseoverskridende karakter af de berørte tjenester er et relevant forhold ved vurderingen.
• Foranstaltninger vedrørende ikke-geografiske numre: Foranstaltninger, der sikrer slutbrugere fra andre medlemsstater adgang til ikke-geografiske numre, har i princippet en grænseoverskridende virkning inden for Unionen.
• National tilsynsmyndigheds forpligtelser: Nationale tilsynsmyndigheder skal sikre adgang og samtrafik samt interoperabilitet mellem tjenesterne.
• Konsolideringsprocedure: Den nationale tilsynsmyndighed er forpligtet til at iværksætte den i rammedirektivets artikel 7, stk. 3, foreskrevne procedure, når den træffer foranstaltninger, der kan have indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne.