Annullation af Rådets afgørelse om ikrafttrædelsesdato for adgang til VIS – Manglende høring af Parlamentet

Europa-Parlamentet anlagde annullationssøgsmål mod Rådets afgørelse 2013/392/EU, der fastsatte ikrafttrædelsesdatoen for afgørelse 2008/633/RIA om adgang til Visuminformationssystemet (VIS) for medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

Baggrund

• Parlamentet anførte, at Rådet havde tilsidesat en væsentlig formforskrift ved ikke at høre Parlamentet forud for vedtagelsen af afgørelsen, og at Rådet havde valgt et retsgrundlag, der var ophævet eller ulovligt.
• Rådet hævdede, at afgørelsen var vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 2, i afgørelse 2008/633, sammenholdt med artikel 9 i protokollen om overgangsbestemmelser, og at der ikke var krav om høring af Parlamentet.

Parlamentets Argumenter

• Manglende deltagelse af Parlamentet i proceduren ved vedtagelse af den anfægtede afgørelse.
• Valg af et retsgrundlag, der er ophævet eller ulovligt.

Rådets Argumenter

• Afvisning af Parlamentets anbringender som uklare og upræcise.
• Afgørelsen er vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 2, i afgørelse 2008/633, sammenholdt med artikel 9 i protokollen om overgangsbestemmelser.

Domstolen fandt, at Rådet havde tilsidesat en væsentlig formforskrift ved ikke at høre Parlamentet og annullerede derfor afgørelsen, men opretholdt dens virkninger indtil en ny retsakt træder i kraft.

Domstolens Afgørelse

• Domstolen annullerede Rådets afgørelse 2013/392/EU, der fastsatte ikrafttrædelsesdatoen for afgørelse 2008/633/RIA om adgang til VIS for medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol.
• Domstolen bestemte dog, at virkningerne af den annullerede afgørelse skulle opretholdes, indtil en ny retsakt træder i kraft.
• Rådet blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Domstolens Begrundelse

• Domstolen fandt, at Rådet havde tilsidesat en væsentlig formforskrift ved ikke at høre Parlamentet forud for vedtagelsen af afgørelsen.
• Domstolen fastslog, at artikel 18, stk. 2, i afgørelse 2008/633, fortolket i lyset af artikel 39, stk. 1, EU, fortsat har retsvirkninger og forpligter Rådet til at høre Parlamentet, før ikrafttrædelsesdatoen fastsættes.
• Domstolen afviste Rådets argument om, at Lissabontraktatens ophævelse af artikel 39, stk. 1, EU, fritog Rådet fra denne forpligtelse.
• Domstolen begrundede opretholdelsen af virkningerne af den annullerede afgørelse med hensynet til at undgå at bringe adgangen til VIS for de nationale myndigheder og Europol i fare, hvilket kunne skade beskyttelsen af den offentlige orden.

Centrale EU-retlige Principper

• Væsentlig Formforskrift: Domstolen bekræftede, at den forskriftsmæssige høring af Parlamentet i de tilfælde, der er bestemt i de relevante EU-retlige bestemmelser, er en væsentlig formforskrift, hvis tilsidesættelse fører til den berørte retsakts ugyldighed.
• Fortolkning i Overensstemmelse med Primærretten: Domstolen henviste til, at en bestemmelse i den afledte EU-ret i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser.
• Protokollen om Overgangsbestemmelser: Domstolen fastslog, at artikel 9 i protokollen om overgangsbestemmelser skal fortolkes således, at retsvirkningerne af retsakter vedtaget før Lissabontraktatens ikrafttræden bevares, så længe disse retsakter ikke er ophævet, annulleret eller ændret.
• Afledt Retsgrundlag: Domstolen præciserede, at traktaterne regulerer spørgsmålet om, hvorledes Unionens institutioner træffer afgørelse, og at bestemmelserne hverken kan ændres af medlemsstaterne eller af institutionerne selv. Det er alene traktaterne, der i særlige tilfælde kan bemyndige en institution til at ændre en beslutningsprocedure, som er fastsat ved traktaterne.