Ret til årlig betalt ferie for handicappede i beskyttet beskæftigelse

Sagen omhandler Gérard Fenolls krav mod Centre d'aide par le travail "La Jouvene" (CAT) og Association de parents et d'amis de personnes handicapées mentales (APEI) d'Avignon vedrørende retten til finansiel kompensation for ikke-afholdt årlig betalt ferie.

Fenoll var tilknyttet CAT "La Jouvene" fra 1996 til 2005. Han var sygemeldt fra oktober 2004, og ved sin fratræden havde han optjent, men ikke afholdt, 12 dages betalt ferie. CAT "La Jouvene" afviste at udbetale kompensation for disse dage.

Cour de cassation (Frankrig) forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt en person tilknyttet et CAT kan betragtes som "arbejdstager" i henhold til EU-retten, og om vedkommende dermed har ret til betalt ferie.

Centrale spørgsmål

• Kan en person tilknyttet et CAT kvalificeres som "arbejdstager" i henhold til direktiv 2003/88 og artikel 31 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder?
• Kan en sådan person direkte påberåbe sig rettigheder i henhold til chartret for at opnå ret til betalt ferie, hvis national lovgivning ikke giver sådanne rettigheder?

Parternes argumenter

• Gérard Fenoll: Hævdede at være arbejdstager og dermed berettiget til betalt ferie eller kompensation herfor.
• CAT "La Jouvene" og APEI d'Avignon: Bestred, at Fenoll kunne betragtes som arbejdstager i traditionel forstand, da han var tilknyttet et CAT.

Domstolens vurdering

Domstolen skulle vurdere, om aktiviteter udført i et CAT kan betragtes som reel og faktisk beskæftigelse, og om de involverede personer kan anses for arbejdstagere i EU-rettens forstand. Domstolen lagde vægt på, at begrebet "arbejdstager" skal fortolkes autonomt i EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at begrebet "arbejdstager" i artikel 7 i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at det kan omfatte en person tilknyttet et job- og aktivitetscenter (CAT) som det i hovedsagen omhandlede.

Domstolen understreger, at den nationale ret skal kontrollere, om de ydelser, der udføres af den berørte, normalt kan anses for at høre under arbejdsmarkedet. Ved denne vurdering kan der tages hensyn til regler og sædvane i det pågældende CAT, formålet med dets sociale støtteprogram samt arten og vilkårene for udførelsen af ydelserne.

Retslige principper

• Begrebet "arbejdstager" i EU-retten: Domstolen bekræfter, at begrebet "arbejdstager" i EU-retten skal fortolkes ensartet og autonomt, uafhængigt af nationale definitioner.
• Reel og faktisk beskæftigelse: En person anses for "arbejdstager", hvis vedkommende udfører reel og faktisk beskæftigelse mod vederlag og under en andens ledelse. Beskæftigelsen må ikke være af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement.
• Beskyttelse af handicappede: EU-retten beskytter handicappede personers ret til årlig betalt ferie, hvis de kan kvalificeres som arbejdstagere.
• Direktiv 2003/88 og Charterets artikel 31: Disse bestemmelser finder anvendelse på alle former for private og offentlige aktiviteter, der har til formål at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.
• Direkte virkning: Chartrets artikel 31, stk. 2, kan ikke påberåbes direkte i en tvist mellem private parter vedrørende forhold, der ligger forud for Lissabontraktatens ikrafttræden. Artikel 7 i direktiv 2003/88 kan ikke påberåbes i en tvist mellem private, hvis national ret ikke kan fortolkes i overensstemmelse med direktivet.

Centrale EU-retlige principper

• Autonom fortolkning af EU-retlige begreber: Domstolen fastslår, at begrebet "arbejdstager" skal fortolkes autonomt og ensartet i hele EU, uafhængigt af nationale definitioner. Dette sikrer en ensartet anvendelse af EU-retten.
• Effektivitetsprincippet: EU-retten skal sikres fuld virkning, hvilket betyder, at medlemsstaterne skal fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Hvis dette ikke er muligt, kan enkeltpersoner under visse betingelser kræve erstatning for tab som følge af manglende implementering af EU-retten.
• Beskyttelse af grundlæggende rettigheder: EU-chartret om grundlæggende rettigheder anerkender retten til årlig betalt ferie som en grundlæggende rettighed for alle arbejdstagere. Denne rettighed skal beskyttes og håndhæves effektivt.
• Anvendelsesområde for direktiv 2003/88: Direktivet finder anvendelse på alle former for private og offentlige aktiviteter med henblik på at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og med henblik på at regulere visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres arbejdstid.
• Definition af arbejdstager: Domstolen bekræfter, at en arbejdstager er en person, der udfører reelle og faktiske arbejdsopgaver mod betaling under en andens ledelse. Dette gælder også for personer med handicap, der er beskæftiget i beskyttede miljøer, såsom CAT-centre.

Betydning for EU-retten

Domstolens afgørelse præciserer, at begrebet "arbejdstager" i EU-retten er bredt og omfatter også personer med handicap, der er beskæftiget i beskyttede miljøer. Dette sikrer, at disse personer også har ret til årlig betalt ferie i henhold til EU-retten. Afgørelsen understreger vigtigheden af en ensartet fortolkning af EU-retten for at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere i EU.