Statsstøtte: Tilregnelse af garantier stillet af en offentlig virksomhed

Sagen omhandler en tvist mellem Commerz Nederland NV og Havenbedrijf Rotterdam NV vedrørende gyldigheden af garantier stillet af Havenbedrijf Rotterdam for lån ydet til tredjemandslåntagere. Garantierne blev stillet af virksomhedens direktør i strid med virksomhedens vedtægter, og spørgsmålet er, om disse garantier kan tilregnes staten og dermed udgøre statsstøtte.

Commerz Nederland anlagde sag mod Havenbedrijf Rotterdam for at få betaling i henhold til garantierne. Havenbedrijf Rotterdam anførte, at garantierne udgjorde statsstøtte, som ikke var anmeldt til Europa-Kommissionen, og derfor var ugyldige.

Hoge Raad der Nederlanden forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en fortolkning af artikel 107, stk. 1, TEUF, om statsstøtte. De spurgte, om en garanti stillet af en offentlig virksomhed kan tilregnes en offentlig myndighed, når garantien er afgivet af virksomhedens direktør, som har handlet på egen hånd, hemmeligholdt garantien og tilsidesat virksomhedens vedtægter, og hvor det må antages, at den pågældende offentlige myndighed ikke ville have stillet garantien.

Domstolen skulle tage stilling til, om de nævnte omstændigheder nødvendigvis udelukker, at garantien kan tilregnes staten, og om disse omstændigheder er uden betydning for spørgsmålet om tilregnelse.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at det for at afgøre, om garantier stillet af en offentlig virksomhed kan tilregnes den offentlige myndighed, der kontrollerer den, skal alle relevante indicier vurderes. Dette inkluderer, at virksomhedens direktør har handlet ulovligt, bevidst hemmeligholdt garantistillelsen og tilsidesat virksomhedens vedtægter, samt at den offentlige myndighed ville have modsat sig garantistillelsen, hvis den var blevet oplyst herom. Disse omstændigheder kan dog ikke i sig selv udelukke en sådan tilregnelse.

Domstolen understregede, at det er den nationale rets opgave at vurdere alle relevante indicier for at afgøre, om staten kan tilregnes de pågældende garantier. Det skal vurderes, om de offentlige myndigheder var impliceret, eller om det er usandsynligt, at de ikke var impliceret i garantistillelsen.

Retlige Principper

• Statsstøttebegrebet: Artikel 107, stk. 1, TEUF definerer statsstøtte som enhver form for støtte, som gives af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.
• Tilregnelse af statsstøtte: For at en foranstaltning kan kvalificeres som statsstøtte, skal den kunne tilregnes staten. Dette indebærer, at de offentlige myndigheder skal være involveret i vedtagelsen af foranstaltningen.
• Indikatorer for statslig involvering: Domstolen har fastslået, at statslig involvering kan udledes af en række indicier, herunder organisatoriske forbindelser mellem den offentlige virksomhed og staten, samt om det er usandsynligt, at staten ikke var involveret i vedtagelsen af foranstaltningen.
• Direktørens handlinger: Det forhold, at en direktør for en offentlig virksomhed har handlet ulovligt eller i strid med virksomhedens vedtægter, udelukker ikke nødvendigvis, at foranstaltningen kan tilregnes staten.
• Helhedsvurdering: Spørgsmålet om tilregnelse af statsstøtte skal afgøres på baggrund af en helhedsvurdering af alle relevante omstændigheder.