Indirekte kønsdiskrimination i pensionsordning – Betingelser for førtidspension og pensionstillæg

Sagen omhandler Maurice Leone og Blandine Leones tvist med Garde des Sceaux, ministre de la Justice, og Caisse nationale de retraite des agents des collectivités locales (CNRACL) vedrørende afslag på øjeblikkelig førtidspension og et anciennitetstillæg til Maurice Leone.

Maurice Leone ansøgte om førtidspension som far til tre børn, men fik afslag, da han ikke havde afbrudt sin erhvervsaktivitet for hvert barn, som krævet i fransk lov. Ægteparret Leone anlagde efterfølgende sag med påstand om erstatning for tab som følge af indirekte forskelsbehandling i strid med EU-retten.

Cour administrative d’appel de Lyon forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt de franske regler om førtidspension og pensionstillæg indebærer indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn i strid med artikel 141 EF (nu artikel 157 TEUF), og om en sådan forskelsbehandling kan være berettiget.

Hovedargumenter

• Ægteparret Leone: Hævdede, at de franske regler indirekte diskriminerer mænd, da betingelserne for at opnå førtidspension og tillæg er lettere opfyldelige for kvinder.
• CNRACL og den franske regering: Argumenterede for, at reglerne er objektive og har til formål at kompensere for karrieremæssige ulemper som følge af børnepasning, og at eventuel forskelsbehandling er berettiget.

Domstolens vurdering

Domstolen vurderede, at reglerne om pensionstillæg og førtidspension potentielt indebærer indirekte forskelsbehandling, da de favoriserer kvinder. Domstolen understregede, at en tilsyneladende neutral bestemmelse kan være diskriminerende, hvis den i praksis stiller et langt større antal personer af det ene køn ringere end det andet, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet. Domstolen fandt, at de pågældende ordninger ikke afhjælper problemer, som tjenestemænd kan møde i løbet af deres karriere, ved at støtte disse i denne karriere eller således sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 141 EF skal fortolkes således, at en ordning om pensionstillæg, som den i hovedsagen omhandlede, medfører en indirekte forskelsbehandling med hensyn til løn mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, der er i strid med denne artikel, medmindre den kan begrundes i objektive hensyn, der intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, såsom et lovligt socialpolitisk formål, og er egnet til at sikre det påberåbte mål og nødvendig hertil, hvilket kræver, at den reelt opfylder hensynet om at nå sidstnævnte mål på en sammenhængende og systematisk måde.

Domstolen fastslår ligeledes, at artikel 141 EF skal fortolkes således, at en ordning om øjeblikkelig førtidspension, som den i hovedsagen omhandlede, medfører en indirekte forskelsbehandling med hensyn til løn mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, der er i strid med denne artikel, medmindre den kan begrundes i objektive hensyn, der intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, såsom et lovligt socialpolitisk formål, og er egnet til at sikre det påberåbte mål og nødvendig hertil, hvilket kræver, at den reelt opfylder hensynet om at nå sidstnævnte mål på en sammenhængende og systematisk måde.

Endelig fastslår Domstolen, at artikel 141 EF, stk. 4, skal fortolkes således, at nationale foranstaltninger som de i hovedsagen omhandlede, som indskrænker sig til at gøre det muligt for de pågældende arbejdstagere at drage fordel af en øjeblikkelig førtidspension og til at tildele dem et anciennitetstillæg på det tidspunkt, de går på pension, uden at afhjælpe de problemer, de kan møde i løbet af deres karriere, ikke henhører under de foranstaltninger, der er omhandlet i denne bestemmelse.

Retlige principper

• Ligelønsprincippet (Artikel 141 EF/157 TEUF): Dette princip forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn i forbindelse med løn. Indirekte forskelsbehandling foreligger, når en tilsyneladende neutral bestemmelse i praksis stiller et langt større antal personer af det ene køn ringere end det andet, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.
• Objektiv begrundelse: En forskelsbehandling kan være tilladt, hvis den er begrundet i objektive hensyn, der intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, og hvis de valgte midler er egnede og nødvendige for at nå et lovligt mål.
• Sammenhæng og systematik: De anvendte midler skal reelt opfylde hensynet om at nå det angivne mål på en sammenhængende og systematisk måde.
• Artikel 141, stk. 4, EF: Denne bestemmelse tillader medlemsstaterne at opretholde eller vedtage foranstaltninger, der har til formål at indføre specifikke fordele for at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. Dog kan ordninger om førtidspension og anciennitetstillæg, der ikke afhjælper problemer i løbet af karrieren, ikke begrundes i denne artikel.