Aktindsigt og ikke-eksisterende dokumenter: Betydningen af forordning 1049/2001

Guido Strack anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende aktindsigt i forskellige dokumenter, herunder et register over afslag på genfremsatte begæringer om aktindsigt. Kommissionen havde givet delvis afslag på aktindsigt og oplyst, at registret ikke eksisterede. Retten annullerede Kommissionens afgørelse om afslag på aktindsigt i registret, men frifandt Kommissionen i øvrigt.

Strack appellerede til Domstolen og anførte bl.a. procedurefejl, manglende kompetence og urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder. Kommissionen kontraappellerede og anførte, at Retten havde begået en fejl ved at fastslå, at der var opstået en stiltiende afgørelse om afslag, og at Kommissionen havde tilsidesat Stracks ret til aktindsigt i registret.

Domstolen ophævede Rettens dom delvist, idet Retten havde annulleret Kommissionens afgørelse om afslag på aktindsigt i et ikke-eksisterende register. Domstolen forkastede appellen i øvrigt og frifandt Kommissionen i annullationssøgsmålet vedrørende afslaget på aktindsigt i det pågældende register.

Afgørelse

Domstolen ophævede Rettens dom delvist, idet Retten havde annulleret Kommissionens afgørelse om afslag på aktindsigt i et ikke-eksisterende register. Domstolen fastslog, at hverken forordning nr. 1049/2001 eller bistandspligten kan pålægge en institution at oprette et dokument, som den er blevet anmodet om, men som ikke eksisterer.

Domstolen forkastede appellen i øvrigt og frifandt Kommissionen i annullationssøgsmålet vedrørende afslaget på aktindsigt i det pågældende register.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at retten til aktindsigt kun omfatter eksisterende dokumenter. Selvom en institution skal besvare en anmodning om aktindsigt, kan den ikke pålægges at skabe et ikke-eksisterende dokument. Domstolen fandt, at Retten havde begået en retlig fejl ved at annullere Kommissionens afslag.

Domstolen afviste appellantens øvrige anbringender om procedurefejl, manglende kompetence, urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder og urimelig anvendelse af undtagelser til aktindsigt. Domstolen understregede, at den ikke kan pålægge en institution at handle på en bestemt måde uden at gribe ind i den administrative myndigheds beføjelser.

Retlige principper

• Aktindsigt: Retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter er begrænset til eksisterende dokumenter.
• Institutionernes forpligtelser: EU-institutionerne er forpligtet til at behandle anmodninger om aktindsigt, men de kan ikke pålægges at skabe dokumenter, der ikke eksisterer.
• Domstolskontrol: Afslag på aktindsigt kan underkastes domstolskontrol, uanset begrundelsen for afslaget.
• Proportionalitetsprincippet: Institutionerne kan i visse tilfælde afveje interessen i aktindsigt mod den administrative byrde, der er forbundet med behandlingen af anmodningen.
• Beskyttelse af personoplysninger: Ved aktindsigt i dokumenter, der indeholder personoplysninger, skal bestemmelserne i forordning nr. 45/2001 overholdes.
• Begrundelsespligt: Institutionerne skal begrunde deres afslag på aktindsigt, men begrundelsen kan være implicit, hvis det er åbenbart, at en undtagelse finder anvendelse.
• Domstolens kompetence: EU-domstolene kan annullere retsakter, men de kan som udgangspunkt ikke pålægge institutionerne at handle på en bestemt måde.