Kommissionens gennemførelsesbeføjelser vedrørende Eures-nettet

Europa-Parlamentet anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU om gennemførelse af forordning (EU) nr. 492/2011 om Eures-nettet. Parlamentet mente, at Kommissionen havde overskredet sine gennemførelsesbeføjelser.

Parlamentet argumenterede for, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 38 i forordning nr. 492/2011 og misbrugt sine gennemførelsesbeføjelser ved at supplere forordningen i stedet for blot at gennemføre den. Parlamentet anførte seks specifikke bestemmelser i den anfægtede afgørelse som eksempler på, at Kommissionen havde overskredet sine beføjelser:

• Artikel 2, litra b) og d): Formålene afspejler politiske valg ved at prioritere visse kategorier af arbejdstagere.
• Artikel 3, litra c): Åbningen af Eures-nettet for private enheder ændrer den ramme, der er fastlagt i forordningen.
• Artikel 4, stk. 3, litra b): Det Europæiske Koordineringsbureaus opgave med at udvikle en »generel tilgang til mobilitet« overskrider Kommissionens gennemførelsesbeføjelser.
• Artikel 7, stk. 2 og 3: Indførelsen af begrebet »supplerende tjenester« går ud over forordningens rammer.
• Artikel 8, stk. 7: Oprettelsen af en komitélignende struktur (Eures-styrelsesrådet) til gennemførelse af forordningen er ikke i overensstemmelse med artikel 38.
• Artikel 10: Vedtagelsen af Eures-chartret indeholder elementer, der præciserer rækkevidden af forordningens artikler og pålægger medlemmer og partnere retlige forpligtelser.

Kommissionen argumenterede for, at den anfægtede afgørelse var i fuld overensstemmelse med artikel 291 TEUF og ikke overskred de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i forordning nr. 492/2011.

Afgørelse

• Domstolen frifandt Europa-Kommissionen.
• Europa-Parlamentet blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at den anfægtede afgørelse overholder de væsentlige generelle mål, som forfølges med kapitel II i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde overskredet sine gennemførelsesbeføjelser, da de anfægtede bestemmelser var nødvendige eller egnede til at gennemføre forordningen uden at supplere eller ændre den.

Domstolen fremhævede, at Kommissionen inden for rammerne af sine gennemførelsesbeføjelser er beføjet til at træffe alle nødvendige eller hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at gennemføre den pågældende retsakt, forudsat at de ikke strider mod denne retsakt.

Retlige Principper

• Artikel 291, stk. 2, TEUF: Når ensartede betingelser for gennemførelse af EU-retsakter er nødvendige, tildeles Kommissionen gennemførelsesbeføjelser.
• Kommissionens gennemførelsesbeføjelser: Kommissionen skal præcisere indholdet af den lovgivningsmæssige retsakt for at sikre ensartet gennemførelse i alle medlemsstater.
• Grænser for gennemførelsesbeføjelser: Kommissionen kan træffe nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en retsakt, forudsat at de ikke strider mod denne. Kommissionen kan hverken ændre eller supplere retsakten.
• Forordning nr. 492/2011: Det væsentlige mål er at sætte arbejdstagerne i stand til at modtage konkrete tilbud om beskæftigelse fra andre områder inden for Unionen og at sikre et bedre overblik over arbejdsmarkedet.
• Proportionalitetsprincippet: Kommissionens foranstaltninger skal være nødvendige og egnede til at opnå det tilsigtede mål uden at gå videre end nødvendigt.