Manglende begrundelse for risiko for forveksling ved varemærkeregistrering

Isdin SA appellerede en dom fra Den Europæiske Unions Ret, som annullerede en afgørelse fra Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) i en indsigelsessag mellem Isdin og Bial-Portela & Cª SA. Sagen drejede sig om registreringen af EF-ordmærket ZEBEXIR, hvor Bial-Portela gjorde indsigelse med henvisning til det ældre EF-ordmærke ZEBINIX.

Bial-Portela havde anlagt sag ved Retten med påstand om annullation af KHIM's afgørelse, der forkastede deres indsigelse mod Isdins varemærkeansøgning. Retten annullerede KHIM's afgørelse og fandt, at der var risiko for forveksling mellem de to varemærker.

Isdin anførte i sin appel, at Retten havde tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ved ikke korrekt at have foretaget en helhedsvurdering af risikoen for forveksling. Isdin argumenterede for, at Retten fejlagtigt havde konkluderet, at der var risiko for forveksling for alle varer i klasse 5, selvom Rettens begrundelse kun var relevant for visse af disse varer.

KHIM støttede Isdins appel og anførte, at Rettens begrundelse var for generel og abstrakt og ikke tilstrækkeligt forklarede, hvorfor den gennemsnitlige lighed mellem varemærkerne kunne vildlede forbrugerne med hensyn til oprindelsen af de pågældende varer.

Domstolen fandt, at Retten ikke tilstrækkeligt havde begrundet sin afgørelse vedrørende risikoen for forveksling for alle de varer, der var omfattet af varemærkeansøgningen i klasse 5. Domstolen ophævede derfor Rettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Afgørelse

Domstolen ophævede Rettens dom og hjemviste sagen. Domstolen fandt, at Retten ikke tilstrækkeligt havde begrundet sin afgørelse vedrørende risikoen for forveksling for alle de varer, der var omfattet af varemærkeansøgningen i klasse 5. Retten havde kun specifikt vurderet markedsføringsbetingelserne for visse varer (næringsmidler til spædbørn, forbindsstoffer, desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af skadedyr og svampe- og ukrudtsdræbende midler) og undladt at begrunde, hvorfor den samme vurdering kunne udstrækkes til de øvrige varer i klasse 5.

Retlige principper

• Begrundelsespligt: Retten skal begrunde sine afgørelser på en sådan måde, at parterne kan forstå begrundelsen, og Domstolen kan udøve sin prøvelsesret.
• Helhedsvurdering af risiko for forveksling: Ved vurderingen af risikoen for forveksling skal der foretages en helhedsvurdering af alle relevante faktorer, herunder de omhandlede varemærkers visuelle, lydlige og begrebsmæssige lighed, samt de relevante varers eller tjenesteydelsers art og de forhold, hvorunder de afsættes.
• Individuel prøvelse af registreringshindringer: Prøvelsen af registreringshindringer skal rettes mod hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er ansøgt registreret. En generel begrundelse kan kun anvendes, hvis der er en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser.
• Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009: Et varemærke kan ikke registreres, hvis der er risiko for forveksling med et ældre varemærke i offentlighedens bevidsthed.

Retlige principper

• Begrundelsespligt: Domstolen fremhævede, at Retten har pligt til at begrunde sine domme i henhold til artikel 36 og artikel 53, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Denne pligt indebærer, at Retten skal give en tilstrækkelig begrundelse for sine afgørelser, således at parterne kan forstå grundlaget for afgørelsen, og Domstolen kan udøve sin prøvelsesret.
• Helhedsvurdering af risiko for forveksling: Domstolen bekræftede princippet om, at vurderingen af risikoen for forveksling skal baseres på en helhedsvurdering af alle relevante faktorer, herunder ligheden mellem varemærkerne (visuelt, lydligt og begrebsmæssigt), arten af de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet, og de forhold, hvorunder de markedsføres.
• Individuel vurdering af registreringshindringer: Domstolen understregede, at prøvelsen af registreringshindringer skal foretages individuelt for hver enkelt vare eller tjenesteydelse, som varemærket søges registreret for. En generel begrundelse kan kun anvendes, hvis der er en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser.
• Artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009: Domstolen præciserede, at et varemærke ikke kan registreres, hvis der er risiko for forveksling med et ældre varemærke i offentlighedens bevidsthed. Denne risiko omfatter både risikoen for, at forbrugerne forveksler de to varemærker, og risikoen for, at de tror, at varerne eller tjenesteydelserne hidrører fra den samme virksomhed eller økonomisk forbundne virksomheder.