Erstatning for skade som følge af 'umbrella pricing' i kartelsager

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig) vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEUF. Sagen er anlagt af Kone AG m.fl. mod ÖBB-Infrastruktur AG.

Sagen drejer sig om muligheden for at kræve erstatning for en skade, der er lidt som følge af forhøjede priser, som er anvendt ved indgåelsen af kontrakter med virksomheder, der ikke har deltaget i et kartel (såkaldt "umbrella pricing").

Kone, Otis, Schindler Aufzüge und Fahrtreppen, Schindler Liegenschaftsverwaltung og ThyssenKrupp Aufzüge havde deltaget i et kartel vedrørende installering og vedligeholdelse af elevatorer og rullende trapper. Kommissionen pålagde dem bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne.

ÖBB-Infrastruktur krævede erstatning for en skade, der var opstået som følge af, at de havde købt elevatorer og rullende trapper af virksomheder, der ikke var medlemmer af kartellet, til en højere pris end den, der ville være blevet fastsat uden kartellet. ÖBB-Infrastruktur argumenterede for, at disse virksomheder havde draget fordel af kartellet ved fastsættelsen af deres priser.

Oberster Gerichtshof forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen om, hvorvidt artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at enhver kan forlange erstatning af karteldeltagere for den skade, som er blevet påført af en ikke-karteldeltager, som i ly af de forhøjede markedspriser hæver prisen på sine produkter mere, end han havde gjort uden kartellet.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en fortolkning og anvendelse af en medlemsstats nationale ret, hvorefter det af retlige grunde kategorisk er udelukket, at virksomheder, der deltager i et kartel, civilretligt er erstatningsansvarlige for skader, der er en følge af, at en virksomhed, der ikke deltager i dette kartel, på grund af kartellets ulovlige handlinger har fastsat sine priser på et niveau, der er højere end det, som den havde kunnet anvende uden kartellet.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at en sådan kategorisk udelukkelse af erstatningsansvar vil bringe den fulde effektive virkning af artikel 101 TEUF i fare. Retten til at kræve erstatning for skade forøger virkningen af EU's konkurrenceregler og bidrager til at opretholde en effektiv konkurrence inden for EU.

Det tilkommer de nationale domstole at fastsætte regler for udøvelsen af retten til at kræve erstatning, herunder regler om årsagsforbindelse, under overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincipperne. Disse regler må ikke skade den effektive anvendelse af artikel 101 og 102 TEUF.

Retlige Principper

• Artikel 101 TEUF's effektive virkning: Domstolen understreger, at artikel 101 TEUF har umiddelbar virkning og skaber rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.
• Retten til erstatning: Enhver har ret til at kræve erstatning for skade, der er en følge af en aftale eller praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101 TEUF, forudsat at der er en årsagsforbindelse mellem skaden og den konkurrencebegrænsende adfærd.
• Ækvivalens- og effektivitetsprincipperne: Medlemsstaternes regler om udøvelse af retten til erstatning må ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende nationale søgsmål (ækvivalensprincippet), og de må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten (effektivitetsprincippet).
• Umbrella Pricing: Domstolen anerkender, at umbrella pricing (at en virksomhed, der ikke er medlem af et kartel, hæver sine priser i ly af kartellets kunstigt høje priser) kan være en skade, der er omfattet af artikel 101 TEUF, og at ofre for umbrella pricing kan opnå erstatning, selvom de ikke har haft kontraktmæssige forbindelser med kartelmedlemmerne.