Fortabelse af varemærke på grund af almindelig betegnelse blandt endelige brugere

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Patent- und Markensenat i Østrig vedrørende fortolkningen af artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF om varemærker. Sagen er anlagt af Backaldrin Österreich The Kornspitz Company GmbH mod Pfahnl Backmittel GmbH og drejer sig om ordmærket »KORNSPITZ«.

Backaldrin har registreret ordmærket »KORNSPITZ« for bl.a. mel, bagværk og bagemidler. Backaldrin producerer en bageblanding, som sælges til bagere, der bruger den til at fremstille et aflangt brød. Pfahnl har anmodet om at få varemærket »KORNSPITZ« erklæret for tabt, da de mener, at det er blevet en almindelig betegnelse for et bestemt type brød.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om et varemærke kan anses for at være blevet en almindelig betegnelse, hvis de erhvervsdrivende ikke tydeligt kommunikerer til de endelige brugere, at der er tale om et registreret varemærke, og om indehaverens passivitet kan føre til tab af varemærkerettigheder.

Domstolen skal tage stilling til, om varemærket »KORNSPITZ« er blevet en almindelig betegnelse for bagværk, og om Backaldrin har udvist passivitet ved ikke at sikre, at varemærket bruges korrekt af sælgerne.

Parternes argumenter

• Backaldrin: Hævder, at varemærket stadig er en oprindelsesangivelse.
• Pfahnl: Hævder, at »KORNSPITZ« er blevet en almindelig betegnelse blandt de endelige brugere.

Centrale spørgsmål

• Kan et varemærke fortabes, hvis det er blevet en almindelig betegnelse blandt de endelige brugere, men ikke blandt de erhvervsdrivende?
• Kan indehaverens passivitet føre til tab af varemærkerettigheder?
• Er det nødvendigt at undersøge, om der findes alternative betegnelser for varen?

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke kan fortabe sine rettigheder, hvis varemærket er blevet en almindelig betegnelse for en vare, alene set fra de endelige brugeres synspunkt.
• Domstolen præciserer, at passivitet kan omfatte, at varemærkeindehaveren undlader at tilskynde sælgere til at bruge varemærket mere aktivt i markedsføringen.
• Domstolen afgør, at fortabelsen af varemærkerettigheder ikke er betinget af, at der ikke findes andre betegnelser for varen.

Retlige Principper

• Varemærkets funktion som oprindelsesangivelse: Domstolen fremhæver, at varemærkets primære funktion er at angive varens oprindelse og adskille den fra andre virksomheders produkter.
• Fortabelse af varemærkerettigheder: Artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF omhandler situationer, hvor et varemærke mister sit særpræg og bliver en almindelig betegnelse.
• Relevant kundekreds: Ved vurderingen af, om et varemærke er blevet en almindelig betegnelse, skal der tages hensyn til både forbrugernes og de erhvervsdrivendes opfattelse, men forbrugernes opfattelse er afgørende.
• Passivitet: Varemærkeindehaverens passivitet kan føre til fortabelse af rettigheder, hvis indehaveren ikke aktivt forsøger at bevare varemærkets særpræg.
• Betydningen af alternative betegnelser: Eksistensen af alternative betegnelser for en vare er irrelevant, hvis varemærket allerede er blevet en almindelig betegnelse.