Gyldigheden af antidumpingtold på tovværk og kabler af jern og stål fra Rusland: Anvendelse af anden metode ved fornyet undersøgelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad (Bulgarien) vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 8 og 9, og artikel 11, stk. 2, 3, 9 og 10, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (grundforordningen) samt gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1279/2007 om antidumpingtold på visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Rusland.

Sagen er anlagt af "Valimar" OOD mod Nachalnik na Mitnitsa Varna vedrørende en begæring om tilbagebetaling af antidumpingtold opkrævet i 2011 for import af kabler af jern og stål, der er fremstillet i og eksporteret fra Rusland af Joint Stock Company Severstal-Metiz (SSM).

De centrale spørgsmål er, om forordning nr. 1279/2007 er gyldig i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9, og artikel 11, stk. 9 og 10, og om Rådet lovligt kunne benytte en anden metode end den i den oprindelige undersøgelse benyttede for at beregne eksportpriserne under den fornyede undersøgelse.

Valimar argumenterede for, at forordning nr. 1279/2007 var ugyldig, da den indførte en antidumpingtold på import af de pågældende varer, som SSM eksporterede, i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 8, og artikel 11, stk. 9 og 10.

Nachalnik na Mitnitsa Varna anførte, at den præjudicielle forelæggelse skulle afvises.

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen argumenterede for, at forordningen var gyldig, og at institutionerne havde handlet inden for rammerne af deres skøn.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at gennemgangen af de præjudicielle spørgsmål ikke havde frembragt tvivl om gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1279/2007. Domstolen konkluderede, at de ændrede omstændigheder og den manglende pålidelighed af den oprindelige metode berettigede anvendelsen af en anden metode til at fastsætte eksportpriserne.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• At grundforordningens artikel 11, stk. 9, tillader anvendelse af en anden metode end den oprindelige, hvis omstændighederne er ændret.
• At Rådet med rette kunne konkludere, at eksportpriserne til tredjelande var mere pålidelige.
• At institutionerne har et vidt skøn inden for den fælles handelspolitik.
• At proceduren ved en fornyet undersøgelse er forskellig fra den oprindelige undersøgelse.
• At eksistensen af et pristilsagn, der gør eksportpriserne upålidelige, berettiger anvendelsen af artikel 2, stk. 9, hvor priserne kan fastsættes på et rimeligt grundlag.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af EU-retlige bestemmelser: Domstolen skal ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse tage hensyn til dens ordlyd, sammenhæng og formål.
• Institutionernes skøn: EU-institutionerne har et vidt skøn inden for den fælles handelspolitik, særligt ved handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger.
• Fornyet undersøgelse vs. oprindelig undersøgelse: Procedurerne for fornyede undersøgelser adskiller sig fra de oprindelige undersøgelser, da de omhandler indførsler, der allerede er pålagt antidumpingforanstaltninger.
• Ændrede omstændigheder: Grundforordningens artikel 11, stk. 9, tillader anvendelse af en anden metode til beregning af dumpingmarginer, hvis omstændighederne har ændret sig.
• Pålidelighed af eksportpriser: Hvis eksportpriserne er upålidelige, kan institutionerne anvende andre metoder til at fastsætte dem, herunder priser til tredjelande.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at Rådet havde handlet inden for rammerne af sit skøn ved at anvende en anden metode til at fastsætte eksportpriserne, da de oprindelige priser var upålidelige på grund af et pristilsagn. Domstolen understregede, at institutionerne skal tage hensyn til alle relevante beviser og foretage en fremadrettet analyse af situationen.