Kompetence i omstødelsessag mod sagsøgt bosat i tredjeland i henhold til insolvensforordningen

Ralph Schmid, som kurator i insolvensbehandlingen af Aletta Zimmermanns aktiver, anlagde sag mod Lilly Hertel, der er bosat i Schweiz, ved de tyske domstole. Sagen drejede sig om omstødelse af en transaktion og krav om tilbagebetaling af et beløb til konkursboet.

De tyske domstole afviste sagen i første og anden instans med den begrundelse, at de ikke havde international kompetence, da sagsøgte var bosat i Schweiz, et tredjeland uden for EU. Ralph Schmid appellerede til Bundesgerichtshof, som forelagde sagen for EU-Domstolen.

Det centrale spørgsmål var, om artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs skal fortolkes således, at retterne i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, har kompetence til at behandle en omstødelsessag mod en sagsøgt, der er bosat i et tredjeland.

Bundesgerichtshof begrundede sin anmodning med, at det var uklart, om forordningens artikel 3, stk. 1, også finder anvendelse, når insolvensbehandlingen er indledt i en medlemsstat, men sagsøgte ikke har sin bopæl eller sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, men i et tredjeland.

Parternes argumenter

• Ralph Schmid (kurator): Hævdede, at de tyske domstole havde kompetence i henhold til EU-retten.
• Lilly Hertel (sagsøgte): G gjorde ikke gældende argumenter i forelæggelsen for EU-domstolen.
• Den tyske regering: Fremhævede under retsmødet, at sagsøgte sagsøges ved en ret, der har sæde i en anden medlemsstat end den, hvor sagsøgte har sin bopæl.
• Europa-Kommissionen: Argumenterede for, at EU-retten finder anvendelse, og at de tyske domstole har kompetence.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 skal fortolkes således, at retterne i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, har kompetence til at behandle en sag baseret på insolvens, også når sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Ordlyden i forordningens artikel 3, stk. 1, som ikke udtrykkeligt kræver et grænseoverskridende element mellem medlemsstater.
• Formålene med forordningen, herunder at forbedre effektiviteten af insolvensbehandlinger og undgå forum shopping.
• Hensynet til forudsigelighed og retssikkerhed, da kriteriet for kompetence (centret for skyldnerens hovedinteresser) normalt er forudsigeligt for sagsøgte.
• At selvom anerkendelse og fuldbyrdelse i et tredjeland ikke kan garanteres, kan dommen anerkendes og fuldbyrdes i andre medlemsstater.

Retlige Principper

• International kompetence i insolvenssager: Domstolen bekræfter, at retterne i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, har international kompetence til at afgøre sager, der følger direkte af insolvensbehandlingen.
• Universel gyldighed af insolvensbehandling: Insolvensbehandling omfatter som udgangspunkt alle skyldnerens aktiver, uanset hvor de befinder sig.
• Forudsigelighed og retssikkerhed: Domstolen lægger vægt på, at reglerne om international kompetence skal være forudsigelige for at sikre retssikkerheden for alle involverede parter.
• Effektivitet af grænseoverskridende insolvensbehandling: EU-retten tilstræber at forbedre effektiviteten af insolvensbehandlinger, der har grænseoverskridende virkninger.
• Begrænsning af forum shopping: Parterne bør ikke tilskyndes til at flytte aktiver eller tvister mellem medlemsstater for at opnå en bedre retsstilling.