Afgift på bil indregistreret i anden medlemsstat – Forenelighed med etableringsfriheden

Sagen omhandler en belgisk statsborger, X, der er selvstændig erhvervsdrivende i Nederlandene. X ejede en bil, som var indregistreret i Belgien, og som hun anvendte både i Belgien og Nederlandene. De nederlandske skattemyndigheder pålagde X en afgift (VM-afgift) for første anvendelse af bilen på det nederlandske vejnet.

X klagede over afgiften, men de nederlandske domstole gav skattemyndighederne medhold. Hoge Raad der Nederlanden forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 43 EF.

De centrale spørgsmål var, om Nederlandene kunne opkræve afgift af bilen, når den allerede var indregistreret og beskattet i Belgien, og om det var relevant, at X var bosiddende i begge lande, og at bilen blev brugt i begge lande.

Domstolen skulle tage stilling til, om den nederlandske afgift var i strid med etableringsfriheden, og om der var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 43 EF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger en afgift på en bil, som allerede er registreret og beskattet i en anden medlemsstat, når bilen anvendes for første gang på det nationale vejnet. Dette gælder, såfremt bilen er bestemt til faktisk og varig anvendelse i begge medlemsstater, og afgiften ikke er diskriminerende.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at medlemsstaterne frit kan udøve deres beskatningsbeføjelser under overholdelse af EU-retten, da der ikke er fuld harmonisering på EU-plan vedrørende afgifter på automobiler. Afgiften er begrundet i lighed med den afgift, der betales ved registrering af et køretøj i Nederlandene, idet der tages hensyn til køretøjets værdiforringelse.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed (artikel 43 EF): Domstolen vurderede, om den nederlandske afgift udgjorde en hindring for etableringsfriheden.
• Beskatningskompetence: Medlemsstaterne har ret til at udøve deres beskatningskompetence under overholdelse af EU-retten.
• Ikke-diskrimination: Afgiften må ikke være diskriminerende og skal behandle personer i samme situation ens.
• Proportionalitetsprincippet: Selv om proportionalitetsprincippet blev nævnt i de præjudicielle spørgsmål, fandt Domstolen ikke, at det var relevant i denne sag, da der ikke var tale om forskelsbehandling.
• Harmonisering: Da der ikke er fuld harmonisering af afgifter på automobiler på EU-plan, har medlemsstaterne større frihed til at fastsætte deres egne regler.