Fortolkning af ansættelsesvilkår i fællesforetagendet Galileo

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie (Belgien) vedrørende fortolkningen af artikel 11, stk. 2, i vedtægterne for fællesforetagendet Galileo, som er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 876/2002. Sagen er anlagt af Rose Marie Bark mod Galileo Joint Undertaking vedrørende betaling af løntilgodehavender og feriepenge.

Rose Marie Bark var ansat som direktionssekretær ved Galileo fra 1. september 2003 til 31. december 2006. Hun klagede over den løntabel, der blev anvendt på hende, da den ikke var i overensstemmelse med lønklasserne for Fællesskabets ansatte. Galileo afviste klagen med henvisning til ansættelseskontrakten og den mellem parterne aftalte løn.

Hof van Cassatie forelagde herefter Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt artikel 11, stk. 2, i vedtægterne for fællesforetagendet Galileo skal fortolkes således, at den ordning, der gælder for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, og især de heri indeholdte lønvilkår, finder anvendelse på medarbejderne ved Galileo, der er ansat i henhold til midlertidige kontrakter.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 11, stk. 2, i vedtægterne for fællesforetagendet Galileo skal fortolkes således, at den ordning, der gælder for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, og især de heri indeholdte lønvilkår, ikke finder anvendelse på medarbejdere ved Galileo, der er ansat i henhold til midlertidige kontrakter.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• En analyse af de forskellige sprogversioner af bestemmelsen, som viste, at ingen af dem anvender udtrykket »finder anvendelse«, men i stedet anvender et mindre præcist udtryk, der giver indtryk af en indirekte forbindelse.
• En undersøgelse af konteksten og formålet med regelsættet, som viste, at fællesskabslovgiver ønskede at give Galileo en betydelig selvbestemmelse, så Galileo selv kunne fastsætte den ordning, der skulle gælde for dets medarbejdere, under hensyntagen til den »ordning, der gælder for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber«.
• En henvisning til, at EU-institutionerne med indledningen af det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for årene 2007-2013 anlagde en ny strategi for oprettelsen af fællesforetagender, der er karakteriseret ved, at sådanne foretagender skal anses for et »unionsorgan«, som nyder Unionens privilegier og immuniteter. Denne nye strategi blev imidlertid først vedtaget i 2007, dvs. efter likvidationen af Galileos aktiviteter.

Retlige Principper

• Fortolkning af EU-retlige bestemmelser: Domstolen understregede, at formuleringen i en enkelt sprogversion af en EU-retlig bestemmelse ikke alene kan tjene som grundlag for fortolkningen. Der skal tages hensyn til samtlige sprogversioner for at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten.
• Kontekst og formål: I tilfælde af forskel mellem sprogversioner skal en EU-retlig tekst fortolkes ud fra konteksten og formålet med det regelsæt, hvori den udgør et element.
• Selvbestemmelse for fællesforetagender: Domstolen anerkendte, at fællesskabslovgiver har haft til hensigt at give Galileo en betydelig selvbestemmelse ved fastsættelsen af ansættelsesvilkårene for dets medarbejdere.
• Udvikling i EU's strategi for fællesforetagender: Domstolen bemærkede, at EU-institutionerne senere har anlagt en ny strategi, hvor fællesforetagender anses for »unionsorganer«, men at denne strategi først blev vedtaget efter likvidationen af Galileos aktiviteter.