Fodboldklubformands udtalelser om homoseksuelle fodboldspillere kan udløse formodning om diskrimination
Dato
24. april 2013
Udsteder
Domstolen
Land
Rumænien
Dommer
EU-medlemsstater, Rumænien, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Sagen er anlagt af Asociaţia Accept mod Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării (CNCD) vedrørende CNCD's afgørelse om delvist afslag på en klage over diskriminerende udtalelser fra en person, der præsenterede sig som formand for en professionel fodboldklub.
Accept klagede over, at George Becali, der præsenterede sig som formand for FC Steaua București, havde fremsat udtalelser i medierne, der udelukkede ansættelsen af en fodboldspiller, der blev fremstillet som homoseksuel. Accept mente, at dette udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
CNCD fandt, at Becalis udtalelser udgjorde chikane, men pålagde kun en advarsel på grund af forældelse. Accept anfægtede denne afgørelse og argumenterede for, at der skulle pålægges en bøde.
Curtea de Apel Bucureşti forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, herunder om Becalis udtalelser kunne betragtes som "faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling", og om den manglende mulighed for at pålægge en bøde var i strid med direktivets krav om effektive sanktioner.
Afgørelse
Domstolen fastslår:
- Artikel 2, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at udtalelser fra en person, der præsenterer sig som formand for en fodboldklub, kan udgøre faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.
- Artikel 10, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at bevisbyrdereglerne ikke fører til et krav om bevis, der er umuligt at føre uden at krænke retten til privatliv.
- Artikel 17 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, der kun tillader en advarsel, når konstateringen af forskelsbehandling er sket efter en forældelsesfrist, hvis forskelsbehandlingen ikke sanktioneres effektivt, proportionalt og afskrækkende. Det er op til den nationale ret at vurdere, om dette er tilfældet, og at fortolke national ret i overensstemmelse med direktivet.
Domstolen understreger, at det er den nationale domstols opgave at vurdere de faktiske omstændigheder og fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten.
Retlige Principper
Domstolen fremhæver følgende retlige principper:
- Forbud mod forskelsbehandling: Direktiv 2000/78 har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for beskæftigelse og erhverv.
- Bevisbyrdens overgang: Hvis der er faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, påhviler det den indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.
- Effektive sanktioner: Medlemsstaterne skal fastsætte effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet.
- Fortolkningspligt: Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national ret i lyset af EU-rettens ordlyd og formål.
- Sportsudøvelse og EU-ret: Sportsudøvelse er omfattet af EU-retten, når der er tale om økonomisk virksomhed.
Domstolen præciserer, at selvom en person ikke formelt har beføjelse til at binde en virksomhed, kan udtalelser fra denne person tillægges vægt ved vurderingen af, om der er sket forskelsbehandling. Domstolen understreger også, at en sanktion af rent symbolsk karakter ikke er tilstrækkelig til at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet.
Lignende afgørelser