Fortolkning af Schengen-grænsekodeks: Klageadgang ved krænkelser under grænsekontrol

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Letland vedrørende fortolkningen af Schengen-grænsekodeksen (forordning nr. 562/2006) og EU-charteret om grundlæggende rettigheder. Sagen er anlagt af Mohamad Zakaria, der klager over grænsevagternes opførsel i Riga Lufthavn.

Zakaria rejste fra Beirut til København via Riga. Han havde en palæstinensisk flygtningerejse dokument og permanent opholdstilladelse i Sverige. I Riga Lufthavn blev han udsat for en grænsekontrol, som han anså for at være grov og krænkende. Han nåede ikke sit fly til København på grund af forsinkelsen.

Zakaria klagede til de lettiske myndigheder og krævede erstatning for ikke-økonomisk skade. Klagen blev afvist, og han anlagde sag ved de lettiske domstole. De nationale domstole var uenige om, hvorvidt Zakaria havde adgang til domstolsprøvelse i denne situation.

De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt artikel 13, stk. 3, i Schengen-grænsekodeksen giver en person ret til at klage over krænkelser begået under en grænsekontrol, selvom indrejse er tilladt, og om medlemsstaterne i så fald er forpligtet til at sikre effektive retsmidler.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 562/2006 alene forpligter medlemsstaterne til at etablere en klageadgang for afgørelser om afslag på indrejse. Domstolen udtaler sig ikke om, hvorvidt bestemmelsen også omfatter klager over krænkelser begået under proceduren for vedtagelse af en afgørelse om tilladelse til indrejse.

Begrundelse

Domstolen baserer sin afgørelse på en fortolkning af artikel 13 i forordning nr. 562/2006, som specifikt omhandler nægtelse af indrejse. Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre en klageadgang i disse tilfælde, men den kan ikke fortolkes udvidende til også at omfatte andre situationer. Domstolen bemærker, at den forelæggende ret ikke har anfægtet gyldigheden af bestemmelsen.

Domstolen afviser at besvare de spørgsmål, der er stillet vedrørende artikel 6 i forordningen og artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, da disse spørgsmål kun er relevante, hvis artikel 13, stk. 3, fortolkes udvidende. Domstolen understreger, at det er den nationale rets opgave at afgøre, om situationen er omfattet af EU-retten, og om der er sket en krænkelse af de rettigheder, der er anerkendt i EU-charteret.

Centrale EU-retlige principper

• Effektiv domstolsbeskyttelse: Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder sikrer retten til en effektiv domstolsbeskyttelse. Dette princip indebærer, at enhver, hvis rettigheder og friheder er blevet krænket, har ret til at få sin sag behandlet af en domstol.
• Den menneskelige værdighed: Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 562/2006 fastslår, at grænsevagterne under udførelsen af deres opgaver skal respektere den menneskelige værdighed fuldt ud.
• Fortolkning af EU-retten: Domstolen har kompetence til at fortolke EU-retten, men ikke til at fortolke national ret. Det er den nationale rets opgave at afgøre, hvordan national ret skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
• Charterets anvendelsesområde: EU-charteret om grundlæggende rettigheder finder kun anvendelse, når medlemsstaterne gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1, i charteret).