Afgørelse om obligatoriske bidrag til en landbrugsbrancheorganisation og statsstøtte

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af artikel 107, stk. 1, TEUF om statsstøtte.

Sagen drejer sig om Doux Élevage SNC og Coopérative agricole UKL-ARREE mod Ministère de l’Agriculture, de l’Alimentation, de la Pêche, de la Ruralité et de l’Aménagement du territoire og Comité interprofessionnel de la dinde française (CIDEF).

Sagen omhandler lovligheden af en afgørelse, hvorved en aftale indgået af CIDEF, en repræsentativ brancheorganisation for kalkunproducenter, er blevet udvidet til at gælde og gjort obligatorisk for samtlige erhvervsdrivende i branchen. Aftalen indfører et bidrag til finansiering af fælles foranstaltninger truffet af organisationen.

Doux Élevage SNC og Coopérative agricole UKL-ARREE anførte, at branchebidraget udgjorde statsstøtte og derfor skulle have været anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF.

Conseil d’État forelagde Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt en national myndigheds afgørelse om at udvide en aftale, der indfører et obligatorisk bidrag inden for rammerne af en nationalt anerkendt brancheorganisation, udgør statsstøtte.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en national myndigheds afgørelse om at udvide en aftale, der indfører et obligatorisk bidrag inden for rammerne af en nationalt anerkendt brancheorganisation, ikke indebærer et element af statsstøtte. Dette gælder, selvom bidraget har til formål at finansiere kommunikation, tilbud, eksterne forbindelser, kvalitetssikring, forskning og varetagelse af branchens interesser.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at de omhandlede bidrag hidrører fra private erhvervsdrivende og ikke indebærer en direkte eller indirekte overførsel af statsmidler. Midlerne er ikke underlagt de offentlige myndigheders kontrol og står ikke til rådighed for statslige myndigheder. Initiativet til opkrævning af bidragene kommer fra brancheorganisationen selv, og de offentlige myndigheder fungerer kun som et instrument til at gøre bidragene obligatoriske.

Retlige Principper

• Statsstøttebegrebet (Artikel 107, stk. 1, TEUF): Domstolen præciserer, at for at en foranstaltning kan kvalificeres som statsstøtte, skal den opfylde fire betingelser:
  • Der skal være tale om en statslig foranstaltning eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler.
  • Foranstaltningen skal kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
  • Den skal give modtageren en fordel.
  • Den skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.
• Statsmidler: Domstolen understreger, at finansiering ved hjælp af statsmidler er en nødvendig forudsætning for, at der kan være tale om statsstøtte. Fordele, der ydes ved hjælp af statsmidler, skal kunne tilregnes staten.
• Tilregnelighed til staten: Domstolen fastslår, at selvom en medlemsstat kan udøve indflydelse på en brancheorganisations funktionsmåde, ændrer dette ikke nødvendigvis det faktum, at organisationens foranstaltninger ikke kan tilregnes staten. Det afgørende er, om de nationale myndigheder har reel kontrol over de økonomiske midler, og om initiativet til foranstaltningerne kommer fra brancheorganisationen selv.
• Privatretlige bidrag: Domstolen fremhæver, at bidrag, der hidrører fra private erhvervsdrivende og ikke indebærer en overførsel af statsmidler, ikke kan anses for statsstøtte, selvom de gøres obligatoriske gennem en administrativ afgørelse.