Command Palette

Search for a command to run...

EU-Domstolens kompetence ved tvister om fødevarehjælp til Rusland: Fortolkning af voldgiftsbestemmelse i forordning nr. 111/1999

Dato

16. januar 2013

Udsteder

Domstolen

Land

Frankrig

Dommer

EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Frankrig, EU-medlemsstater

Dokument

Nøgleord

Præjudiciel afgørelse Fødevarehjælp Landbrugsprodukter Den Russiske Føderation Transportkontrakt Interventionsorgan Kompetence Voldgiftsbestemmelse Erstatningskrav Forsinket betaling Sikkerhedsstillelse EU-Domstolen FranceAgriMer Geodis Calberson GE

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 111/1999 om fødevarehjælp til Rusland.

Geodis Calberson GE, en transportvirksomhed, havde indgået en kontrakt med Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer) om transport af oksekød til Rusland. Efter udført transport opstod der uenighed om betaling og frigivelse af sikkerhedsstillelse.

Geodis Calberson GE anlagde sag mod FranceAgriMer med påstand om erstatning for tab som følge af forsinket betaling og frigivelse af sikkerhed. Spørgsmålet var, om EU-Domstolen havde kompetence til at afgøre sagen i henhold til artikel 16 i forordning nr. 111/1999, der omhandler tvister vedrørende gennemførelsen af leverancer.

Conseil d’État forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen for at få afklaret, om artikel 16 tillægger EU-Domstolen kompetence til at afgøre tvister om betalingsbetingelser og frigivelse af sikkerhedsstillelse, herunder sager om erstatning for tab som følge af fejl begået af det nationale interventionsorgan.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 16 i forordning nr. 111/1999 skal fortolkes således, at EU-Domstolen har kompetence til at afgøre tvister om betalingsbetingelser og frigivelse af sikkerhedsstillelse i forbindelse med levering af landbrugsprodukter til Rusland. Dette omfatter også sager om erstatning for tab som følge af fejl begået af interventionsorganet under gennemførelsen af disse transaktioner.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

  • Artikel 272 TEUF, der giver EU-Domstolen kompetence i henhold til voldgiftsbestemmelser i aftaler indgået af EU.
  • At de EU-retlige forskrifter etablerer kontraktmæssige retsforhold mellem EU og tilslagsmodtageren.
  • At artikel 16 i forordning nr. 111/1999 er en integrerende del af leveringskontrakten og dermed en voldgiftsbestemmelse.
  • At betaling for levering og frigivelse af finansiel garanti er kontraktmæssige forpligtelser, der er omfattet af voldgiftsbestemmelsen.
  • Retsplejehensyn, der tilsiger, at der ikke skal være flere værneting for samme kontrakt.

Retlige Principper

  • Voldgiftsklausulens rækkevidde: EU-Domstolen har kompetence til at afgøre sager, der udspringer af kontrakter indeholdende en voldgiftsklausul, eller som har direkte forbindelse til forpligtelserne i sådanne kontrakter.
  • Kontraktlige forpligtelser: Betaling for leverancer og frigivelse af finansielle garantier er kontraktlige forpligtelser, der er underlagt EU-retten, når de udspringer af EU-finansierede programmer.
  • Retsplejehensyn: For at undgå modstridende afgørelser og sikre effektivitet skal sager vedrørende samme kontrakt behandles ved samme værneting.
  • Kompetencefordeling: Selvom nationale interventionsorganer er involveret i udbetalinger, påvirker dette ikke EU-Domstolens kompetence, når sagen udspringer af en kontrakt mellem Kommissionen og en tilslagsmodtager.

Lignende afgørelser