TSE-forordning: Forsigtighedsprincippet og beskyttelse af folkesundheden

Den Franske Republik anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende Kommissionens forordning (EF) nr. 746/2008 om ændring af bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 om regler for forebyggelse, kontrol og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (TSE). Den Franske Republik anfægtede, at forordningen lempede udryddelsesforanstaltningerne for TSE hos får og geder.

Den Franske Republik argumenterede for, at Kommissionen havde tilsidesat forsigtighedsprincippet ved at tillade mindre indgribende foranstaltninger, og at Kommissionen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til den videnskabelige usikkerhed om risikoen for overførsel af andre TSE end BSE til mennesker, samt pålideligheden af de diskriminatoriske test.

Kommissionen anførte, at de nye foranstaltninger var baseret på en relevant risikovurdering og opretholdt et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, og at de nye videnskabelige oplysninger berettigede en lempelse af de tidligere foranstaltninger.

Domstolen stadfæstede Rettens dom og forkastede appellen. Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde tilsidesat forsigtighedsprincippet eller forpligtelsen til at opretholde et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed. Domstolen fremhævede, at lempelsen af de tidligere foranstaltninger var begrundet i nye videnskabelige oplysninger, der ændrede opfattelsen af risikoen.

Centrale punkter i sagen

• Den Franske Republik anfægtede Kommissionens forordning om lempelse af TSE-bekæmpelsesforanstaltninger.
• Den Franske Republik mente, at Kommissionen havde tilsidesat forsigtighedsprincippet.
• Kommissionen argumenterede for, at de nye foranstaltninger var baseret på en relevant risikovurdering.
• Domstolen forkastede appellen og stadfæstede Rettens dom.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen.
• Den Franske Republik blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen fandt, at Retten ikke havde tilsidesat begrundelsespligten vedrørende argumentet om manglende hensyntagen til de foreliggende videnskabelige data.
• Retten havde ikke foretaget en urigtig gengivelse af Kommissionens argumentation med hensyn til, at de videnskabelige oplysninger, der begrundede vedtagelsen af de anfægtede foranstaltninger, var nye.
• Retten havde ikke begået en fejl vedrørende den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder, for så vidt som den fastslog, at de videnskabelige oplysninger, som Kommissionen havde påberåbt sig, udgjorde nye oplysninger, der kunne ændre opfattelsen af risikoen.
• Retten havde ikke tilsidesat artikel 24a i forordning nr. 999/2001, da den havde iagttaget forpligtelsen i artikel 152, stk. 1, EF.
• Retten havde ikke begået en retlig fejl ved at antage, at de videnskabelige oplysninger, som Kommissionen havde henvist til for at begrunde vedtagelsen af den anfægtede forordning, kunne medføre en udvikling af det risikoniveau, som anses for acceptabelt.
• Retten havde ikke taget hensyn til den omstændighed, at de anfægtede foranstaltninger ikke erstatter de første præventive foranstaltninger, men supplerer dem med alternative mere lempelige foranstaltninger.

Centrale EU-retlige principper

• Forsigtighedsprincippet: EU kan træffe midlertidige risikostyringsforanstaltninger, når der er potentiel sundhedsrisiko, men videnskabelig usikkerhed.
• Foranstaltningerne må ikke være mere vidtgående end nødvendigt eller hindre handelen unødigt.
• Artikel 24a i forordning nr. 999/2001: Afgørelser skal baseres på risikovurdering og opretholde eller øge beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed.
• Artikel 168, stk. 1, TEUF: Unionen skal sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.
• Domstolskontrol: Domstolens prøvelse af EU-institutionernes skøn er begrænset til åbenbart urigtige skøn, magtfordrejning eller overskridelse af skønsbeføjelser.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde tilsidesat forsigtighedsprincippet eller artikel 24a.
• Lempelsen af tidligere foranstaltninger var begrundet i nye videnskabelige oplysninger, der ændrede risikoopfattelsen.
• Domstolen respekterede Kommissionens skøn ved fastlæggelsen af det acceptable risikoniveau.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen bekræfter, at EU kan lempe restriktioner baseret på ny videnskabelig viden, så længe beskyttelsesniveauet opretholdes.
• Domstolen understreger vigtigheden af risikovurdering og proportionalitet ved vedtagelse af sundhedsforanstaltninger.