Sanktioner for manglende offentliggørelse af regnskabsdokumenter i filialer: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Innsbruck vedrørende fortolkningen af EU-retten i forbindelse med en tvist mellem Texdata Software GmbH, et tysk selskab med en filial i Østrig, og Landesgericht Innsbruck. Tvisten drejer sig om tvangsbøder pålagt Texdata for manglende fremlæggelse af årsregnskaber inden for den fastsatte frist.

Texdata anfægtede tvangsbøderne og argumenterede for, at sanktionerne var ulovlige, da årsregnskaberne var blevet fremlagt inden for fristen i Tyskland, hvor selskabets hovedsæde er beliggende. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den østrigske sanktionsordning, som foreskriver umiddelbar pålæggelse af tvangsbøder ved manglende fremlæggelse af årsregnskab, er forenelig med EU-retten.

Den forelæggende ret anførte en række »strukturelle mangler« ved den nationale procedure, herunder vidtgående formalitetskrav, manglende garanti for afholdelse af retsmøde, tilsidesættelse af retten til forsvar, retlig formodning for ansvar, urimelige forældelsesfrister og manglende forudgående udtrykkelig begæring.

Det præjudicielle spørgsmål omhandlede, hvorvidt EU-retten, herunder etableringsfriheden, princippet om effektiv retsbeskyttelse, retten til forsvar og kravene til sanktioner i offentlighedsproceduren, er til hinder for en national ordning, hvorefter den kompetente registeransvarlige ret ved overskridelse af fristen for offentliggørelse af årsregnskab pålægger selskabet en bøde uden forudgående begæring eller mulighed for at fremlægge eventuelle hindringer for offentliggørelsen.

Domstolen skulle tage stilling til, om den østrigske sanktionsordning var forenelig med EU-retten, herunder etableringsfriheden, princippet om effektiv retsbeskyttelse og retten til forsvar. Domstolen vurderede, om sanktionerne var passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF og 54 TEUF, principperne om effektiv retsbeskyttelse og retten til forsvar samt artikel 12 i direktiv 89/666/EØF ikke er til hinder for en national lovgivning, der ved overskridelse af en frist på ni måneder for offentliggørelse af regnskabsdokumenter foreskriver, at et kapitalselskab, hvis filial er beliggende i den pågældende medlemsstat, straks pålægges en bøde på mindst 700 EUR uden forudgående udtrykkelig begæring, og uden at selskabet gives mulighed for stillingtagen til den tilsidesættelse, det forholdes.

Domstolen præciserede, at det tilkommer den forelæggende ret at foretage den endelige prøvelse af, om den nationale lovgivning overholder EU-retten.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Etableringsfrihed (artikel 49 og 54 TEUF):
  • Artikel 49 TEUF kræver ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden.
  • Artikel 54 TEUF sidestiller selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, med fysiske personer for så vidt angår anvendelsen af traktatens bestemmelser om etableringsfrihed.
  • Enhver foranstaltning, der forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre interessant, skal anses for en restriktion.
• Effektiv retsbeskyttelse (artikel 47 i EU-charteret):
  • Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol.
  • Medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.
• Retten til forsvar:
  • Retten til forsvar skal respekteres i enhver procedure, som kan føre til, at der pålægges sanktioner.
  • Adressater for en afgørelse, hvis interesser i væsentlig grad berøres deraf, skal have mulighed for at gøre deres synspunkter gældende vedrørende de omstændigheder, der er lagt dem til last.
• Proportionalitetsprincippet:
  • Sanktionerne skal tilpasses overtrædelsernes grovhed og have en tilstrækkelig afskrækkende virkning.
  • Restriktive foranstaltninger må ikke overskride grænserne for, hvad der er passende og nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt tilsigtes.
• Ellevte direktiv (89/666/EØF):
  • Artikel 1 foreskriver offentlighed for filialer, som er oprettet i én medlemsstat af selskaber henhørende under en anden medlemsstats retsregler.
  • Artikel 12 pålægger medlemsstaterne at fastsætte passende sanktioner for manglende overholdelse af offentliggørelsesforpligtelsen.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Etableringsfrihed (artikel 49 og 54 TEUF):

  • Artikel 49 TEUF kræver ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden.
  • Artikel 54 TEUF sidestiller selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, med fysiske personer for så vidt angår anvendelsen af traktatens bestemmelser om etableringsfrihed.
  • Enhver foranstaltning, der forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre interessant, skal anses for en restriktion.

• Effektiv retsbeskyttelse (artikel 47 i EU-charteret):

  • Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol.
  • Medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

• Retten til forsvar:

  • Retten til forsvar skal respekteres i enhver procedure, som kan føre til, at der pålægges sanktioner.
  • Adressater for en afgørelse, hvis interesser i væsentlig grad berøres deraf, skal have mulighed for at gøre deres synspunkter gældende vedrørende de omstændigheder, der er lagt dem til last.

• Proportionalitetsprincippet:

  • Sanktionerne skal tilpasses overtrædelsernes grovhed og have en tilstrækkelig afskrækkende virkning.
  • Restriktive foranstaltninger må ikke overskride grænserne for, hvad der er passende og nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt tilsigtes.

• Ellevte direktiv (89/666/EØF):

  • Artikel 1 foreskriver offentlighed for filialer, som er oprettet i én medlemsstat af selskaber henhørende under en anden medlemsstats retsregler.
  • Artikel 12 pålægger medlemsstaterne at fastsætte passende sanktioner for manglende overholdelse af offentliggørelsesforpligtelsen.