Fortolkning af artikel 217 i toldkodeksen om bogføring af toldskyld

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) vedrørende fortolkningen af artikel 217 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (toldkodeksen) om bogføring af toldskyld. Sagen er anlagt af KGH Belgium NV mod Belgische Staat.

Tvisten drejer sig om, hvorvidt de belgiske toldmyndigheder gyldigt har bogført en toldskyld pålagt KGH Belgium. KGH Belgium anførte, at medlemsstaterne er forpligtede til at definere de praktiske regler for bogføring i national lovgivning, så debitor kan kontrollere, om bogføringen er foretaget korrekt. Belgische Staat anførte, at der ikke er en sådan forpligtelse, og at enhver indskrivning af toldskylden er tilstrækkelig.

Den forelæggende ret ønskede svar på, om artikel 217, stk. 2, i toldkodeksen skal fortolkes således, at medlemsstaterne skal fastsætte specifikke regler for bogføring i national lovgivning, og om en simpel indskrivning af afgiftsbeløbet er tilstrækkelig som bogføring.

Domstolen bemærkede, at artikel 217, stk. 1, kræver, at toldmyndighederne indskriver afgiftsbeløb i regnskabsregistrene eller på anden måde. Artikel 217, stk. 2, overlader det til medlemsstaterne at fastsætte de praktiske regler for bogføringen. Domstolen præciserede, at bogføringen skal sikre, at det nøjagtige afgiftsbeløb indskrives, således at bogføringen er sikker, også i forhold til debitor. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at definere de praktiske regler i national lovgivning, idet toldmyndighedernes interne foranstaltninger er tilstrækkelige. Et medium i papir- eller elektronisk form kan være tilstrækkeligt, forudsat at det korrekte beløb er opført.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 217, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (toldkodeksen), som ændret ved forordning (EF) nr. 82/97, skal fortolkes således, at den overlader det til medlemsstaterne at fastlægge de praktiske regler for bogføring af afgiftsbeløb, der følger af en toldskyld. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at definere fremgangsmåden for denne bogføring i deres nationale lovgivninger. Det er tilstrækkeligt, at bogføringen sikrer, at de kompetente toldmyndigheder indskriver det nøjagtige importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb i regnskabsregistrene eller på anden måde, således at bogføringen af de omhandlede beløb foretages med sikkerhed, herunder i forhold til debitor.

Retlige principper

• Medlemsstaternes skønsbeføjelse: Artikel 217, stk. 2, i toldkodeksen giver medlemsstaterne en skønsbeføjelse til at fastlægge de praktiske regler for bogføring af toldskyld.
• Formkrav til bogføring: Toldkodeksen fastsætter ingen specifikke formkrav til bogføringen. Medlemsstaterne kan anvende forskellige medier (papir eller elektronisk), forudsat at det korrekte afgiftsbeløb er opført.
• Korrekt beløb: Bogføringen skal sikre, at toldmyndighederne indskriver det korrekte import- eller eksportafgiftsbeløb. Et ukorrekt beløb er ikke gyldigt, men kan rettes af toldmyndighederne.
• Debitors rettigheder: Bogføringen skal foretages på en sådan måde, at den er sikker også i forhold til debitor, så denne kan kontrollere, at bogføringen er korrekt.
• Underretning af debitor: I henhold til artikel 221, stk. 1, skal debitor underrettes om afgiftsbeløbet, efter at det er bogført. Manglende bogføring i overensstemmelse med artikel 217, stk. 1, hindrer opkrævning, men myndighederne kan foretage en ny underretning under overholdelse af de gældende betingelser og forældelsesregler.

Retlige principper

• Medlemsstaternes skønsbeføjelse: Artikel 217, stk. 2, i toldkodeksen giver medlemsstaterne en skønsbeføjelse til at fastlægge de praktiske regler for bogføring af toldskyld.
• Formkrav til bogføring: Toldkodeksen fastsætter ingen specifikke formkrav til bogføringen. Medlemsstaterne kan anvende forskellige medier (papir eller elektronisk), forudsat at det korrekte afgiftsbeløb er opført.
• Korrekt beløb: Bogføringen skal sikre, at toldmyndighederne indskriver det korrekte import- eller eksportafgiftsbeløb. Et ukorrekt beløb er ikke gyldigt, men kan rettes af toldmyndighederne.
• Debitors rettigheder: Bogføringen skal foretages på en sådan måde, at den er sikker også i forhold til debitor, så denne kan kontrollere, at bogføringen er korrekt.
• Underretning af debitor: I henhold til artikel 221, stk. 1, skal debitor underrettes om afgiftsbeløbet, efter at det er bogført. Manglende bogføring i overensstemmelse med artikel 217, stk. 1, hindrer opkrævning, men myndighederne kan foretage en ny underretning under overholdelse af de gældende betingelser og forældelsesregler.