Forkyndelse af retslige dokumenter til parter bosiddende i udlandet: Forenelighed med forordning nr. 1393/2007
Dato
18. december 2012
Udsteder
Domstolen
Land
Polen
Dommer
Italien, EU’s institutioner og organer, Polen, Europa-Kommissionen, Portugal, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Polen vedrørende fortolkningen af forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse af dokumenter og artikel 18 TEUF (forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet).
Ægtefællerne Alder, bosiddende i Tyskland, anlagde sag mod ægtefællerne Orłowski, bosiddende i Polen, ved en polsk domstol. Da ægtefællerne Alder ikke udpegede en befuldmægtiget i Polen til at modtage retslige dokumenter, besluttede den polske domstol at tilføre dokumenterne til sagsakterne, hvilket efter polsk ret betragtes som gyldig forkyndelse. Ægtefællerne Alder anførte, at de derved var blevet afskåret fra at varetage deres interesser, da de ikke var blevet korrekt underrettet om sagen.
Den forelæggende ret spørger, om det er foreneligt med EU-retten at lade retslige dokumenter forblive i sagsakterne med den virkning, at de anses for forkyndt, når modtageren bor i en anden medlemsstat og ikke har udpeget en befuldmægtiget i den pågældende medlemsstat.
Domstolen fastslår, at forordning nr. 1393/2007 er til hinder for en sådan national lovgivning. Forordningen tilsigter at sikre en effektiv og hurtig forkyndelse af dokumenter, men også at beskytte adressatens ret til forsvar. En fiktiv forkyndelse, hvor dokumenterne blot deponeres i sagsakterne, er ikke i overensstemmelse med disse mål, da den ikke sikrer, at adressaten rent faktisk modtager og forstår dokumenterne.
Afgørelse
Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1393/2007 er til hinder for national lovgivning, der tillader, at retslige dokumenter til en part bosiddende i en anden medlemsstat betragtes som forkyndt, blot ved at de deponeres i sagsakterne, hvis parten ikke har udpeget en befuldmægtiget i den pågældende medlemsstat.
Domstolen understreger, at en sådan fiktiv forkyndelsesmekanisme er uforenelig med målet om at beskytte adressatens ret til forsvar, som er sikret i forordning nr. 1393/2007. Mekanismen forhindrer, at adressaten rent faktisk modtager dokumentet og får tilstrækkelig tid til at forberede sit forsvar, samt at dokumentet oversættes til et sprog, vedkommende forstår.
Retlige principper
- Effektivitet og hurtig afvikling af civilretlige procedurer: Forordning 1393/2007 har til formål at sikre en hurtig og effektiv fremsendelse af retslige dokumenter mellem medlemsstaterne.
- Retten til forsvar: Domstolen understreger, at effektiviteten ikke må gå på kompromis med adressatens ret til forsvar, som er en grundlæggende rettighed.
- Realitetsprincippet: Forkyndelse skal sikre, at adressaten rent faktisk modtager dokumentet og har mulighed for at forstå det.
- Harmonisering: Forordningen tilsigter en ensartet anvendelse af reglerne for forkyndelse på tværs af medlemsstaterne.
- Beskyttelse af grundlæggende rettigheder: Domstolen henviser til artikel 47, stk. 2, i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der sikrer retten til en retfærdig rettergang.
Lignende afgørelser