Spilleautomater og tekniske forskrifter: Fortolkning af direktiv 98/34/EF

Sagen omhandler Fortuna, Grand og Forta mod Dyrektor Izby Celnej w Gdyni (DICG) vedrørende afslag på ændring, forlængelse eller meddelelse af tilladelser til drift af spilleautomater med mindre gevinster. De polske selskaber anfægtede DICG's afgørelser, idet de hævdede, at lov om hasardspil indeholdt "tekniske forskrifter", som ikke var blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 98/34/EF.

Selskaberne argumenterede for, at begrænsningerne i loven udgjorde en væsentlig hindring for handelen med spilleautomater inden for EU, da forbuddet mod ændring og forlængelse af tilladelser fratog automaterne deres værdi.

DICG henviste til den nye lov om hasardspil, som begrænsede udbuddet af automatspil til kasinoer og spillehaller, og som forhindrede ændring, forlængelse eller meddelelse af nye tilladelser.

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gdańsku forelagde spørgsmål om fortolkningen af artikel 1, nr. 11), i direktiv 98/34/EF, om hvorvidt de nationale bestemmelser udgjorde "tekniske forskrifter", der skulle have været anmeldt til Kommissionen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, nr. 11), i direktiv 98/34/EF skal fortolkes således, at nationale bestemmelser, der begrænser udbuddet af automatspil med mindre gevinster til kasinoer og spillehaller, potentielt kan udgøre "tekniske forskrifter". Dette forudsætter dog, at det godtgøres, at disse bestemmelser udgør betingelser, der kan have en betydelig indflydelse på produkternes natur eller afsætning. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.

Domstolen præciserer, at overgangsbestemmelserne i lov om hasardspil, der omfatter forbud mod meddelelse, forlængelse og ændring af tilladelser til automatspil med mindre gevinster, tillader eksisterende tilladelsesindehavere at fortsætte deres virksomhed indtil tilladelsens udløb. Domstolen understreger, at det er den nationale domstols ansvar at vurdere, om disse forbud har en betydelig indflydelse på produkternes natur eller afsætning, idet der skal tages hensyn til begrænsningen af antallet af tilladte steder og det maksimale antal spillekasinoer og spilleapparater.

Retlige principper

• Begrebet "teknisk forskrift": Domstolen bekræfter, at en national foranstaltning, der forbyder anvendelsen af elektriske, elektromekaniske og elektroniske spil uden for kasinoer, udgør en teknisk forskrift i henhold til direktiv 98/34/EF.
• Direktiv 98/34/EF's formål: Direktivet har til formål at sikre varernes frie bevægelighed gennem en præventiv kontrol af tekniske forskrifter, der kan hindre samhandelen mellem medlemsstaterne.
• Kategorier af tekniske forskrifter: Domstolen præciserer, at begrebet "teknisk forskrift" omfatter tekniske specifikationer, andre krav og forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt.
• Indflydelse på produktets natur eller afsætning: For at en national foranstaltning kan anses for et "andet krav", skal den udgøre betingelser, der kan have en betydelig indflydelse på produktets sammensætning, natur eller afsætning.

Centrale EU-retlige principper

• Definition af teknisk forskrift: Domstolen præciserer fortolkningen af begrebet "teknisk forskrift" i direktiv 98/34/EF, som omfatter tekniske specifikationer, andre krav og forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt. Dette er afgørende for at afgøre, om en national bestemmelse skal anmeldes til Kommissionen.
• Fri bevægelighed for varer: Domstolen bekræfter, at direktiv 98/34/EF har til formål at sikre den frie bevægelighed for varer ved at forhindre tekniske forskrifter, der kan hindre samhandelen mellem medlemsstaterne. Dette princip er grundlæggende for EU's indre marked.
• Betydningen af notifikationsproceduren: Domstolen understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne overholder notifikationsproceduren i direktiv 98/34/EF, da manglende overholdelse kan medføre, at de tekniske forskrifter ikke kan håndhæves over for private.
• National domstols vurderingsbeføjelse: Domstolen fastslår, at det er den nationale domstols opgave at vurdere, om de nationale bestemmelser udgør betingelser, der kan have en betydelig indflydelse på produkternes natur eller afsætning. Dette understreger vigtigheden af det nationale retsvæsens rolle i håndhævelsen af EU-retten.