Sprogkrav i arbejdskontrakter og arbejdskraftens frie bevægelighed

Sagen omhandler Anton Las, en nederlandsk statsborger, der blev ansat som "Chief Financial Officer" hos PSA Antwerp, et selskab etableret i Belgien. Hans ansættelseskontrakt var udarbejdet på engelsk. Efterfølgende blev Anton Las afskediget, og der opstod en tvist om gyldigheden af afskedigelsesvilkårene i kontrakten.

Det centrale spørgsmål var, om den belgiske sproglovgivning, der kræver, at arbejdskontrakter i det nederlandske sprogområde skal affattes på nederlandsk, er forenelig med EU-retten om arbejdskraftens frie bevægelighed, når kontrakten har en grænseoverskridende karakter.

Anton Las argumenterede for, at kontrakten var ugyldig, da den ikke var affattet på nederlandsk, som krævet af den belgiske sproglovgivning.

PSA Antwerp anførte, at sproglovgivningen udgjorde en ulovlig hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed, da den gjorde det vanskeligere at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og at kontrakten var udtryk for parternes ønske om at anvende et sprog, som begge forstod.

Arbeidsrechtbank te Antwerpen forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en afklaring af, om den belgiske sproglovgivning var i strid med artikel 45 TEUF.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 45 TEUF er til hinder for en regional lovgivning, der kræver, at alle arbejdskontrakter med grænseoverskridende karakter udelukkende affattes på det officielle sprog i den pågældende region, idet manglende overholdelse medfører kontraktens ugyldighed.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en sådan lovgivning kan have en afskrækkende virkning på arbejdstagere og arbejdsgivere fra andre medlemsstater, der ikke nødvendigvis behersker det pågældende sprog. Dette udgør en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Domstolen anerkendte, at beskyttelse og fremme af et officielt sprog samt beskyttelse af arbejdstagere og lettelse af administrative kontroller er legitime mål. Dog fandt domstolen, at kravet om udelukkende at anvende det regionale sprog i arbejdskontrakter gik videre end nødvendigt for at opnå disse mål, især da parterne i en grænseoverskridende kontrakt ikke nødvendigvis behersker det pågældende sprog.

Domstolen fremhævede, at en mindre restriktiv foranstaltning ville være at tillade en autentisk version af kontrakten på et sprog, som begge parter forstår.

Retlige Principper

• Arbejdskraftens frie bevægelighed (Artikel 45 TEUF):
  • Domstolen bekræftede, at artikel 45 TEUF forhindrer nationale foranstaltninger, der kan hindre eller gøre det mindre attraktivt for EU-borgere at udøve deres ret til fri bevægelighed.
  • Både arbejdstagere og arbejdsgivere kan påberåbe sig artikel 45 TEUF.
• Restriktioner for grundlæggende friheder:
  • Nationale foranstaltninger, der begrænser de grundlæggende friheder, skal forfølge et legitimt mål af almen interesse, være egnede til at sikre virkeliggørelsen af dette mål og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det.
• Sproglig mangfoldighed og national identitet:
  • EU respekterer medlemsstaternes kulturelle og sproglige mangfoldighed samt deres nationale identitet, herunder beskyttelsen af deres officielle sprog.
• Proportionalitetsprincippet:
  • En lovgivning skal stå i et rimeligt forhold til de mål, der forfølges. Den må ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå disse mål.