Fortolkning af insolvensforordningen: Forholdet mellem hoved- og sekundær insolvensbehandling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy Poznań-Stare Miasto w Poznaniu (Polen) vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs, særligt artikel 4, stk. 1, og stk. 2, litra j), samt artikel 27. Sagen er rejst i forbindelse med en insolvensbehandling indledt i Polen mod Christianapol sp. z o.o. på begæring af Bank Handlowy w Warszawie SA og PPHU »ADAX«/Ryszard Adamiak, efter at en beskyttelsesprocedure var blevet indledt i Frankrig.

Baggrund

• Tribunal de commerce de Meaux (Frankrig) indledte en beskyttelsesprocedure mod Christianapol, et polsk selskab, idet retten fandt, at selskabets hovedinteresser var i Frankrig.
• Bank Handlowy og Adamiak indgav efterfølgende begæring til den polske ret om indledning af en sekundær insolvensbehandling af Christianapol i Polen.
• Christianapol anførte, at indledning af en sekundær insolvensbehandling var unødvendig, da hovedinsolvensbehandlingen i Frankrig var afsluttet, og selskabet opfyldte sine forpligtelser i henhold til den vedtagne plan.

Centrale Spørgsmål

1. Skal begrebet »insolvensbehandlingens afslutning« fortolkes autonomt eller i henhold til national ret?
2. Kan en national ret tage stilling til skyldnerens insolvens, når der er indledt en hovedinsolvensbehandling i en anden medlemsstat?
3. Er det muligt at indlede en sekundær insolvensbehandling, når hovedinsolvensbehandlingen er en beskyttelsesprocedure?

Parternes Argumenter

• Bank Handlowy og Adamiak argumenterede for, at der var grundlag for at indlede en sekundær insolvensbehandling i Polen.
• Christianapol anførte, at en sekundær insolvensbehandling var i strid med beskyttelsesprocedurens formål og art, og at hovedinsolvensbehandlingen var afsluttet.

Domstolens Betragtninger

• Domstolen fastslog, at begrebet »insolvensbehandlingens afslutning« skal fastlægges i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt.
• Domstolen præciserede, at en ret i en medlemsstat ikke kan undersøge, om skyldneren er insolvent, når der allerede er indledt en hovedinsolvensbehandling i en anden medlemsstat.
• Domstolen fandt, at forordningen giver mulighed for at indlede en sekundær insolvensbehandling, selvom hovedinsolvensbehandlingen forfølger et beskyttelsesformål, men at den ret, der indleder den sekundære behandling, skal tage hensyn til hovedbehandlingens formål og forordningens struktur.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 4, stk. 2, litra j), i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 788/2008, skal fortolkes således, at det skal fastlægges i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt, på hvilket tidspunkt denne insolvensbehandlings afslutning indtræder.
2. Artikel 27 i forordning nr. 1346/2000, som ændret ved forordning nr. 788/2008, skal fortolkes således, at den giver mulighed for at indlede en sekundær insolvensbehandling i den medlemsstat, hvor skyldneren har et forretningssted, selv om hovedinsolvensbehandlingen forfølger et beskyttelsesformål. Det påhviler den ret, som har kompetence til at indlede en sekundær insolvensbehandling, at tage hovedinsolvensbehandlingens formål i betragtning og at tage hensyn til forordningens opbygning under overholdelse af princippet om loyalt samarbejde.
3. Artikel 27 i forordning nr. 1346/2000, som ændret ved forordning nr. 788/2008, skal fortolkes således, at den ret, der skal behandle en begæring om indledning af en sekundær insolvensbehandling, ikke kan undersøge, om skyldneren, mod hvem der er indledt en hovedinsolvensbehandling i en anden medlemsstat, er insolvent, selv hvis nævnte hovedinsolvensbehandling forfølger et beskyttelsesformål.

Retlige Principper

• Lex concursus: Lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen indledes, er afgørende for betingelserne for insolvensbehandlingens indledning og afslutning samt for dens forløb (artikel 4 i forordningen).
• Anerkendelse af insolvensbehandling: En afgørelse om indledning af insolvensbehandling truffet af en ret i en medlemsstat, der har kompetence i henhold til artikel 3, anerkendes i alle de øvrige medlemsstater (artikel 16 i forordningen).
• Samordning af insolvensbehandlinger: Forordningen fastsætter ufravigelige regler om samordning mellem hoved- og sekundære insolvensbehandlinger for at sikre ensartethed.
• Loyalt samarbejde: Den ret, der har kompetence til at indlede en sekundær insolvensbehandling, skal tage hovedinsolvensbehandlingens formål i betragtning og tage hensyn til forordningens opbygning under overholdelse af princippet om loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU).