Aftaler mellem forsikringsselskaber og værksteder: Konkurrencebegrænsende formål?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Magyar Köztársaság Legfelsőbb Bírósága (Ungarn) vedrørende fortolkningen af artikel 101, stk. 1, TEUF. Sagen er rejst mellem Allianz Hungária Biztosító Zrt. m.fl. og Gazdasági Versenyhivatal (GVH) vedrørende en afgørelse, hvor GVH pålagde bøder for konkurrencebegrænsende aftaler.

GVH fandt, at en række aftaler indgået af de ungarske forsikringsselskaber Allianz og Generali, samt andre parter, var uforenelige med ungarsk konkurrencelov (Tpvt). Disse aftaler omfattede:

• Horisontale aftaler om "vejledende priser" for reparation af køretøjer.
• Rammeaftaler og individuelle aftaler, der sammenkædede prisen for reparation med resultatet opnået ved tegning af forsikringspolicer.
• Aftaler, der tilsigtede at påvirke forsikringsmægleres praksis og fastlægge et minimumsantal af motorkøretøjsforsikringer.

GVH vurderede, at disse aftaler havde til formål at begrænse konkurrencen på markedet for motorkøretøjsforsikringer og reparation af motorkøretøjer. GVH fandt dog, at artikel 101 TEUF ikke fandt anvendelse på disse aftaler grundet deres manglende indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet.

Legfelsőbb Bíróság forelagde herefter spørgsmålet om, hvorvidt bilaterale aftaler mellem et forsikringsselskab og motorkøretøjsværksteder, hvor prisen for reparation afhænger af antallet af forsikringer tegnet via værkstedet, kan anses for at være i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at bilaterale aftaler mellem forsikringsselskaber og bilforhandlere (fungerende som reparationsværksteder eller repræsenteret ved en sammenslutning) om prisen for reparation af forsikrede motorkøretøjer, hvor prisen afhænger af antallet af forsikringer solgt af bilforhandleren som mægler for forsikringsselskabet, kan have et konkurrencebegrænsende formål. Dette forudsætter en individuel og konkret undersøgelse af aftalernes indhold, formål samt den økonomiske og retlige kontekst, de indgår i, for at afgøre, om de efter deres art kan betragtes som skadelige for normale konkurrencevilkår på de relevante markeder.

Retlige Principper

• Konkurrencebegrænsende formål: En aftale kan have et konkurrencebegrænsende formål, hvis den konkret kan hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked.
• Vertikale aftaler: Selvom vertikale aftaler ofte er mindre skadelige end horisontale, kan de under visse omstændigheder have et konkurrencebegrænsende formål.
• Relevant marked: Ved vurderingen af en aftales konkurrencebegrænsende formål skal der tages hensyn til de relevante markeder, som aftalen påvirker.
• Domstolens kompetence: Domstolen har kompetence til at fortolke EU-retten, selvom de faktiske omstændigheder i hovedsagen ligger uden for EU-rettens direkte anvendelsesområde, men hvor de pågældende bestemmelser gøres anvendelige af national ret.
• Ensartet fortolkning: Det er i EU's interesse, at bestemmelser eller begreber, der er hentet fra EU-retten, fortolkes ensartet, uanset de vilkår, hvorunder de skal anvendes.