Command Palette

Search for a command to run...

Schengenkodeks: Betingelser for tilbagerejse med midlertidig opholdstilladelse

Dato

13. juni 2012

Udsteder

Domstolen

Land

Frankrig

Dommer

EU-medlemsstater, Belgien, Frankrig, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer

Dokument

Nøgleord

Schengengrænsekodeks Tredjelandsstatsborgere Midlertidig opholdstilladelse Returvisum Grænsekontrol Indrejsebetingelser Retssikkerhed Berettiget forventning Fri bevægelighed Asylansøgere Visumpligt Ydre grænser Indvandring EU-ret Præjudiciel afgørelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den franske Conseil d’État vedrørende fortolkningen af Schengengrænsekodeksen (forordning 562/2006), særligt artikel 5 og 13. Sagen er anlagt af Association nationale d’assistance aux frontières pour les étrangers (ANAFE) mod den franske indenrigsminister.

Sagen drejer sig om et cirkulære fra den franske minister for indvandring, der fastsætter, at tredjelandsstatsborgere med midlertidig opholdstilladelse (f.eks. under behandling af en asylansøgning) skal have et returvisum for at kunne rejse tilbage til Frankrig. ANAFE anfægter cirkulæret og hævder, at det er i strid med EU-retten og principperne om retssikkerhed og berettiget forventning.

De centrale spørgsmål er:

  • Finder artikel 13 i Schengengrænsekodeksen anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der rejser tilbage til den medlemsstat, der har udstedt en midlertidig opholdstilladelse?
  • På hvilke betingelser kan en medlemsstat udstede et returvisum, og kan dette visum begrænse indrejsen til bestemte grænseovergangssteder?
  • Kræver retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning overgangsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der har forladt landet med en midlertidig opholdstilladelse og ønsker at vende tilbage efter Schengengrænsekodeksens ikrafttræden?

ANAFE argumenterer for, at Schengengrænsekodeksen ikke forhindrer en medlemsstat i at tillade tilbagerejse for personer med midlertidig opholdstilladelse, og at en tidligere administrativ praksis havde skabt en berettiget forventning herom.

Den franske regering og Europa-Kommissionen anfører, at Schengengrænsekodeksen kræver et returvisum, og at der ikke er grundlag for at fastsætte overgangsforanstaltninger.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

  1. Artikel 13 i forordning 562/2006 finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der søger at vende tilbage til den medlemsstat, der har udstedt en midlertidig opholdstilladelse, også selvom dette ikke indebærer indrejse i andre medlemsstater.

  2. En medlemsstat kan ikke begrænse indrejsen i Schengenområdet til bestemte grænseovergangssteder, når der er udstedt et returvisum i henhold til artikel 5, stk. 4, litra a), i forordning 562/2006.

  3. Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kræver ikke overgangsforanstaltninger for tredjelandsstatsborgere, der har forladt en medlemsstats område med en midlertidig opholdstilladelse under behandling af en asylansøgning, og som ønsker at vende tilbage efter forordning 562/2006's ikrafttræden.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med:

  • Forordning 562/2006 har til formål at sikre effektive grænsekontroller ved EU's ydre grænser.
  • Artikel 13 i forordningen skal fortolkes bredt for at sikre, at alle tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, nægtes adgang til Schengenområdet.
  • Et returvisum skal give mulighed for at rejse gennem andre medlemsstater for at nå den udstedende medlemsstat.
  • Der er ingen berettiget forventning om, at en administrativ praksis, der er i strid med EU-retten, vil fortsætte.

Centrale EU-retlige principper

  • Fri bevægelighed: Domstolen anerkender princippet om fri bevægelighed, men understreger nødvendigheden af effektive grænsekontroller for at opretholde sikkerheden inden for Schengenområdet.

  • Retssikkerhedsprincippet: Domstolen fastslår, at retssikkerhedsprincippet kræver, at EU-lovgivning er klar og præcis, så dens virkninger kan forudses.

  • Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning: Domstolen præciserer, at dette princip kun kan påberåbes, hvis der er skabt en berettiget forventning på EU-plan, hvilket ikke er tilfældet, hvis forventningen er baseret på en national praksis, der er i strid med EU-retten.

  • EU-rettens forrang: Domstolen bekræfter, at EU-retten har forrang over national ret, og at nationale domstole skal sikre EU-rettens fulde virkning.

  • Harmoniseret fortolkning: Domstolen fortolker Schengen-reglerne ensartet for at sikre, at grænsekontrollen er effektiv og ensartet i alle medlemsstater.

Lignende afgørelser