Moms på privat brug af firmabiler: Forenelighed af standardiseret beregningsmetode med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden vedrørende fortolkningen af artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette momsdirektiv (77/388/EØF). Sagen er anlagt af T.G. van Laarhoven mod Staatssecretaris van Financiën vedrørende moms på privat brug af firmabiler.

Van Laarhoven, der driver et skatterådgivningskontor, anvendte firmabiler både erhvervsmæssigt og privat og angav et beløb svarende til moms for den private brug. Han klagede efterfølgende og søgte tilbagebetaling af dette beløb.

Hoge Raad forelagde herefter to spørgsmål for EU-Domstolen:

• Er sjette direktivs artikel 17, stk. 6, til hinder for ændringer i en fradragsbegrænsende ordning, hvorved det beløb, der ikke kan fradrages, er blevet større?
• Hvis ja, skal de nationale domstole helt undlade at anvende den fradragsbegrænsende ordning, eller er det tilstrækkeligt at undlade at anvende ordningen i det omfang, den har udvidet anvendelsesområdet for de undtagelser eller begrænsninger, der var gældende på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttrædelse?

Domstolen bemærkede, at den nederlandske skattelovgivning tillader umiddelbart og fuldt fradrag for moms ved erhvervelse af et køretøj, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat. Den private anvendelse pålægges dog en standardiseret afgift senere. Domstolen fandt, at denne mekanisme ikke berører retten til momsfradrag ved erhvervelsen af køretøjet og derfor ikke kan karakteriseres som en begrænsning af fradragsretten.

Domstolen præciserede, at selvom medlemsstaterne har en vis skønsfrihed ved fastsættelsen af udgifterne, skal en eventuel standardisering af beregningsmetoden for den afgiftspligtige persons skyldige moms overholde proportionalitetsprincippet. Metoden skal stå i forhold til omfanget af den private anvendelse af det omhandlede gode.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), i sjette momsdirektiv (77/388/EØF), ændret ved direktiv 95/7/EF, sammenholdt med artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der tillader en afgiftspligtig person fuldt momsfradrag for køretøjer anvendt både erhvervsmæssigt og privat, men samtidig pålægger årlig afgift på privat brug baseret på en standardiseret beregningsmetode, der ikke tager proportionalt hensyn til den faktiske brug.

Domstolen understregede, at selvom medlemsstaterne har en vis skønsfrihed ved fastsættelsen af udgifterne, skal metoden overholde proportionalitetsprincippet og sikre, at den standardiserede fastsættelse står i forhold til omfanget af den private anvendelse. Fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget skal undgå at give den afgiftspligtige en uberettiget økonomisk fordel sammenlignet med en endelig forbruger.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Proportionalitetsprincippet: Standardiserede beregningsmetoder for moms skal stå i forhold til omfanget af den private anvendelse af et gode.
• Neutralitetsprincippet: Afgiftsgrundlaget skal fastlægges i overensstemmelse med den private anvendelse af goder, således at der ikke opnås en uberettiget økonomisk fordel.
• Skønsfrihed: Medlemsstaterne har en vis skønsfrihed ved fastsættelsen af udgifterne, men skal overholde formålet med sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c).
• Fortolkning af national ret: Den nationale retsinstans skal fortolke national ret i lyset af EU-rettens ordlyd og formål for at sikre overensstemmelse med direktivet.

Centrale EU-retlige principper

• Proportionalitetsprincippet: Domstolen understreger, at selvom medlemsstaterne har en vis skønsfrihed ved fastsættelsen af udgifterne, skal en standardiseret beregningsmetode for moms stå i forhold til omfanget af den private anvendelse af det pågældende gode. Dette princip sikrer, at afgiften ikke bliver urimelig eller uforholdsmæssig.
• Neutralitetsprincippet: Afgiftsgrundlaget skal fastlægges i overensstemmelse med den private anvendelse af goder, således at der ikke opnås en uberettiget økonomisk fordel. Dette princip sikrer, at afgiftssystemet er retfærdigt og ikke fordrejer konkurrencen.
• Skønsfrihed: Medlemsstaterne har en vis skønsfrihed ved fastsættelsen af udgifterne, men skal overholde formålet med sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c). Denne skønsfrihed er dog ikke ubegrænset og skal udøves i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper.
• Fortolkning af national ret: Den nationale retsinstans skal fortolke national ret i lyset af EU-rettens ordlyd og formål for at sikre overensstemmelse med direktivet. Dette princip sikrer, at EU-retten får fuld virkning i medlemsstaterne.

Domstolen fastslår, at den nationale lovgivning skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, og at den nationale retsinstans skal sikre, at den nationale lovgivning ikke hindrer den effektive gennemførelse af EU-retten.