Statsstøtte: Anvendelse af kriteriet om den private investor ved afkald på skattetilgodehavende

Europa-Kommissionen appellerede Rettens afgørelse om annullation af Kommissionens beslutning vedrørende statsstøtte til Électricité de France (EDF). Sagen drejede sig om et afkald på et skattetilgodehavende og en fritagelse for selskabsskat i forbindelse med en kapitalforhøjelse af EDF. Kommissionen mente, at Frankrig havde ydet uforenelig statsstøtte ved ikke at opkræve selskabsskat af visse regnskabsmæssige hensættelser, der blev konverteret til kapital.

• Parter: Europa-Kommissionen (appellant), Électricité de France (EDF), Den Franske Republik, Iberdrola SA og EFTA-Tilsynsmyndigheden.
• Baggrund: EDF, et statsejet selskab, fik i 1997 omstruktureret sin balance, hvilket indebar en overførsel af visse aktiver til kapital uden beskatning. Kommissionen anså dette for at være uforenelig statsstøtte.
• Centrale spørgsmål:
  • Har Kommissionen pligt til at undersøge, om staten har handlet som en privat investor i en markedsøkonomi, når den undlader at opkræve skat i forbindelse med en kapitalforhøjelse?
  • Kan kriteriet om den private investor anvendes, når staten anvender sine beføjelser som skattemyndighed?
• Kommissionens argumenter:
  • Retten begik en retlig fejl ved at basere sig på den franske stats mål for at fastslå, om den havde handlet som aktionær eller offentlig myndighed.
  • Retten søgte ikke at fastslå, om den franske stats adfærd kunne sammenlignes med en privat investors adfærd.
  • Kriteriet om den private investor kan ikke anvendes, da en privat investor skulle have betalt selskabsskat.
  • Retten tilsidesatte princippet om ligebehandling af offentlige og private virksomheder.
• EDF's og Frankrigs argumenter:
  • Retten fandt med rette, at kriteriet om den private investor fandt anvendelse.
  • Kommissionen tilsidesatte sine proceduremæssige forpligtelser ved at undlade at anvende dette kriterium.

Afgørelse

Domstolen forkastede Kommissionens appel og fastslog, at Retten ikke havde begået en retlig fejl. Domstolen præciserede, at selvom staten har handlet ved hjælp af skattemæssige foranstaltninger, skal det vurderes, om den har handlet som en rationel aktionær. Kommissionen havde derfor pligt til at undersøge, om en privat investor ville have foretaget en lignende investering under de samme omstændigheder.

Afgørelse

Domstolen forkastede Kommissionens appel. Domstolen fastslog, at det ikke var en retlig fejl, da Retten fandt, at kriteriet om den private investor kan anvendes, selv i tilfælde, hvor midler af skattemæssig art er blevet anvendt.

Retlige principper

• Statsstøttebegrebet: Artikel 87, stk. 1, EF omfatter enhver form for statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
• Kriteriet om den private investor: Dette kriterium anvendes til at vurdere, om en offentlig virksomhed har opnået en fordel på markedsvilkår, der svarer til normale markedsvilkår. Det skal vurderes, om en privat investor ville have foretaget en tilsvarende investering.
• Sondring mellem statens roller: Der skal sondres mellem statens rolle som aktionær og statens rolle som offentlig myndighed. Kriteriet om den private investor finder anvendelse, når staten handler som aktionær.
• Bevisbyrde: Det er medlemsstatens ansvar at bevise, at den har handlet som en privat investor, baseret på objektive og efterprøvelige elementer.
• Kommissionens forpligtelser: Kommissionen har pligt til at foretage en samlet vurdering af alle relevante beviser for at afgøre, om en medlemsstat har handlet som aktionær eller offentlig myndighed.
• Tidspunkt for vurdering: Relevante beviser er dem, der var tilgængelige på tidspunktet for investeringsbeslutningen og de udviklinger, der kunne forudsiges på dette tidspunkt.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøttebegrebet: Artikel 87, stk. 1, EF (nu artikel 107, stk. 1, TEUF) definerer statsstøtte som enhver foranstaltning, der ydes ved hjælp af statsmidler, som giver en virksomhed en økonomisk fordel, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
• Kriteriet om den private investor i en markedsøkonomi: Dette princip anvendes til at afgøre, om en statlig intervention i en virksomhed kan anses for at være en kommerciel handling, som en privat investor ville have foretaget under normale markedsvilkår. Hvis staten handler som en rationel privat investor, udgør interventionen ikke statsstøtte.
• Sondring mellem statens roller: Domstolen understreger vigtigheden af at adskille statens rolle som aktionær fra dens rolle som offentlig myndighed. Kun når staten handler som en investor, kan kriteriet om den private investor finde anvendelse.
• Bevisbyrde: Medlemsstaten, der påberåber sig kriteriet om den private investor, har bevisbyrden for at godtgøre, at dens handlinger var i overensstemmelse med en privat investors adfærd.
• Kommissionens undersøgelsespligt: Kommissionen har pligt til at undersøge, om staten har handlet som en privat investor, hvis der er fremlagt tilstrækkelige beviser herfor. Kommissionen skal foretage en samlet vurdering af alle relevante faktorer.
• Skattemæssige foranstaltninger: Selv skattemæssige foranstaltninger kan være omfattet af kriteriet om den private investor, hvis de udgør en del af en større investeringsbeslutning truffet af staten som aktionær.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at Retten med rette havde fundet, at Kommissionen skulle have undersøgt, om den franske stats afkald på et skattetilgodehavende til fordel for EDF kunne anses for at være en handling, som en privat investor ville have foretaget. Domstolen understregede, at det afgørende er, om staten handlede som en rationel investor, der søgte at maksimere sin investering, og ikke om foranstaltningen havde skattemæssige aspekter.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter, at kriteriet om den private investor kan finde anvendelse, selv når staten anvender skattemæssige foranstaltninger. Det understreger vigtigheden af at foretage en konkret vurdering af statens adfærd for at afgøre, om den har handlet som en rationel investor eller som en offentlig myndighed.