Statsstøtte til køb af landbrugsjord: Afgrænsning af kompetence mellem Kommissionen og Rådet

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Rådet for Den Europæiske Union med påstand om annullation af Rådets beslutning om statsstøtte ydet af Polen til køb af landbrugsjord. Kommissionen argumenterede for, at Rådet manglede kompetence, havde udvist magtfordrejning, tilsidesat princippet om loyalt samarbejde og foretaget et åbenbart fejlskøn.

Kommissionen anførte, at Rådet havde overskredet sin kompetence ved at godkende støtte, som Polen havde forpligtet sig til at ophæve. Rådet argumenterede, at der var tale om en ny støtteordning, og at særlige omstændigheder berettigede Rådets beslutning.

Domstolen fastslog, at Rådet ikke havde overskredet sin kompetence, da der var tale om en ny støtteordning, og at der var indtrådt nye omstændigheder (den økonomiske krise), som berettigede Rådets indgriben. Domstolen fandt heller ikke, at Rådet havde udvist magtfordrejning eller tilsidesat princippet om loyalt samarbejde. Endelig fandt Domstolen, at Rådet ikke havde foretaget et åbenbart fejlskøn eller tilsidesat proportionalitetsprincippet.

Afgørelse

• Domstolen frifinder Rådet for Den Europæiske Union.
• Europa-Kommissionen pålægges at betale sagens omkostninger.
• Republikken Litauen, Ungarn og Republikken Polen bærer deres egne omkostninger.

Retlige Principper

• Artikel 88, stk. 2, TEUF: Rådets kompetence til at erklære statsstøtte forenelig med det indre marked under særlige omstændigheder er en undtagelse, der skal fortolkes strengt.
• Kommissionens og Rådets kompetence: Afgrænsningen af kompetencer mellem Kommissionen og Rådet sikrer sammenhængen i EU's indsats og forhindrer modstridende afgørelser.
• Loyalt samarbejde: Medlemsstaterne skal samarbejde loyalt med Kommissionen, men Rådet kan under særlige omstændigheder godkende støtte, som Kommissionen ikke umiddelbart ville godkende.
• Proportionalitetsprincippet: Rådets skønsbeføjelse er bred, men foranstaltninger skal være egnede og nødvendige for at nå de forfulgte mål. Domstolskontrollen er begrænset til åbenbare fejlskøn.