Kommissionens beføjelser ved godkendelse af nationale emissionsplaner

Europa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens beslutning om Republikken Estlands nationale plan for tildeling af emissionskvoter for drivhusgasser for perioden 2008-2012.

Kommissionen mente, at Retten havde begået flere retlige fejl:

• Ved bedømmelsen af, om annullationssøgsmålet kunne antages til realitetsbehandling.
• Ved fortolkningen af artikel 9, stk. 1 og 3, samt artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF.
• Ved fortolkningen af princippet om god forvaltningsskik.
• Ved den retlige kvalifikation af den anfægtede beslutnings artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, stk. 1 og 2, samt artikel 3, stk. 1.

Republikken Estland anførte, at appellen skulle forkastes, og at Retten korrekt havde vurderet kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Domstolens vurdering

Domstolen forkastede alle Kommissionens anbringender og stadfæstede Rettens dom. Domstolen fandt, at Retten ikke havde begået retlige fejl ved:

• At antage sagen til realitetsbehandling.
• At fortolke direktiv 2003/87/EF og princippet om god forvaltningsskik.
• At fastslå, at den anfægtede beslutnings bestemmelser ikke kunne udskilles fra hinanden.

Domstolen understregede, at medlemsstaterne har enekompetence til at udarbejde nationale tildelingsplaner, og at Kommissionens rolle er begrænset til at kontrollere, at planerne er i overensstemmelse med de fastsatte kriterier. Kommissionen kan ikke erstatte medlemsstaternes vurderinger med sine egne, og ligebehandlingsprincippet kan ikke ændre kompetencefordelingen.

Afgørelse

Domstolen forkastede Kommissionens appel og fastslog, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at Retten havde begået retlige fejl.

• Domstolen fastslog, at Retten korrekt havde vurderet kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
• Kommissionen har en kontrolbeføjelse, men kan ikke erstatte medlemsstaternes vurderinger med sine egne.
• Ligebehandlingsprincippet kan ikke ændre kompetencefordelingen.
• Kommissionen skal undersøge de data, som medlemsstaterne angiver, og kan ikke afvise en plan alene med den begrundelse, at dens egne data foretrækkes.
• Retten fandt, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at beregningerne i den estiske plan var behæftet med fejl.
• Domstolen afviste Kommissionens argument om, at en betingelsesløs godkendelse af den estiske NAP ville være i strid med direktivets formål.
• Domstolen fastslog, at Retten ikke havde begået retlige fejl ved at annullere Kommissionens beslutning i sin helhed.

Retlige Principper

Domstolen bekræftede flere centrale EU-retlige principper:

• Kompetencefordeling: Medlemsstaterne har enekompetence til at udarbejde nationale tildelingsplaner for drivhusgasemissioner, mens Kommissionens rolle er begrænset til at kontrollere, at planerne er i overensstemmelse med de fastsatte kriterier.
• Ligebehandling: Ligebehandlingsprincippet kan ikke ændre kompetencefordelingen mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne.
• God forvaltningsskik: EU-institutionerne skal omhyggeligt og upartisk undersøge alle relevante forhold i en sag.
• Proportionalitet: Kommissionens kontrolbeføjelse skal udøves proportionalt og respektere medlemsstaternes skønsmargen.
• Formålsfortolkning: En formålsfortolkning af EU-retten kan ikke føre til, at en institution tildeles beføjelser uden hjemmel i lovgivningen.

Centrale EU-retlige principper

• Kompetencefordeling: Domstolen bekræftede, at medlemsstaterne har enekompetence til at fastlægge deres nationale tildelingsplaner for drivhusgasemissioner, mens Kommissionens rolle er begrænset til at kontrollere, at planerne overholder de fastsatte kriterier.
• Ligebehandling: Domstolen fastslog, at ligebehandlingsprincippet ikke kan ændre kompetencefordelingen mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne.
• God forvaltningsskik: Domstolen understregede, at EU-institutionerne skal undersøge alle relevante forhold i en sag omhyggeligt og upartisk.
• Proportionalitet: Domstolen fremhævede, at Kommissionens kontrolbeføjelse skal udøves proportionalt og med respekt for medlemsstaternes skønsmargen.
• Formålsfortolkning: Domstolen præciserede, at en formålsfortolkning af EU-retten ikke kan føre til, at en institution tildeles beføjelser uden hjemmel i lovgivningen.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at Kommissionen havde overskredet sine beføjelser ved at tilsidesætte den estiske regerings vurdering og anvende sine egne data.
• Domstolen konkluderede, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at den estiske plan var i strid med de fastsatte kriterier.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen præciserer grænserne for Kommissionens kontrolbeføjelse i forbindelse med nationale tildelingsplaner for drivhusgasemissioner.
• Afgørelsen understreger vigtigheden af at respektere medlemsstaternes skønsmargen og kompetence på miljøområdet.
• Afgørelsen bekræfter, at EU-institutionerne skal overholde princippet om god forvaltningsskik og foretage en omhyggelig og upartisk vurdering af alle relevante forhold.