Højesterets dom om frakendelse af førerret ved kørsel i træt tilstand

En tiltalt, født i 1980, blev anklaget for flere overtrædelser af færdselsloven efter at have ført en varebil i en tilstand af træthed, der resulterede i et uheld. Sagen omhandlede kørsel i modsatte kørebanehalvdel og materiel skade efter at være kørt igennem et hegn.

Anklager og påstande

Anklagemyndigheden tiltalte den pågældende for:

• Overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 15, stk. 1 for at have ført køretøjet i modsatte kørebanehalvdel.
• Overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1 for at være kørt ud i rabatten og forårsaget materiel skade.
• Overtrædelse af Færdselsloven § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 2 for at have ført køretøjet i en tilstand af træthed, der gjorde ham ude af stand til at køre betryggende. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf og ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 2.

Sagens forløb og bevisførelse

Tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 2 og delvist i forhold 1, men nægtede sig skyldig i forhold 3 om kørsel i træt tilstand. Han forklarede, at han ikke var træt, men mistede kontrollen efter at have nyst. Et vidne observerede tiltaltes slingrende kørsel over ca. 20 km, hvor bilen flere gange kørte over i modsatte kørebane og var tæt på at ramme en scooter. Vidnet optog også en video af kørslen.

Byretten fandt tiltalte skyldig i alle forhold. Landsretten stadfæstede byrettens dom og fastsatte straffen til en bøde på 7.500 kr. samt ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år.

Tiltaltes og anklagemyndighedens anbringender for Højesteret

Tiltalte ankede landsrettens dom til Højesteret med påstand om frifindelse for ubetinget frakendelse af førerretten, subsidiært en kortere frakendelsesperiode. Han argumenterede for, at kørslen ikke skete under skærpende omstændigheder, og at en ubetinget frakendelse var uproportional. Han fremhævede, at der ikke var foretaget en klinisk lægeundersøgelse, og at træthed ikke bør sidestilles med kørsel under påvirkning af bedøvende midler. Han påpegede også, at der ikke skete personskade, og at hans personlige forhold, herunder hans afhængighed af kørekortet som chauffør, burde virke formildende.

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens dom. De anførte, at tiltalte havde overtrådt Færdselsloven § 54, stk. 2 under skærpende omstændigheder, da han trods tegn på træthed (behov for at sove, kaffe, vand i ansigtet) fortsatte kørslen over en lang strækning, hvor bilen flere gange kørte i modsatte kørebane. Anklagemyndigheden mente, at tiltaltes tilstand kunne sammenlignes med påvirkning i let til middel grad, og at det var tilfældigt, at der ikke skete personskade.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom om ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år. Højesteret fandt, at der forelå skærpende omstændigheder i sagen, som berettigede den ubetingede frakendelse i henhold til Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse for frakendelse

Højesteret lagde til grund, at tiltalte var mødt på arbejde kl. 21, sov 1,5-2 timer i en pause, og uheldet skete omkring kl. 05.30 på en lige vejstrækning i tørt føre og dagslys. Retten bemærkede, at der ikke var udefrakommende omstændigheder, der kunne forklare uheldet. Bilen kørte først ud i rabatten, derefter ca. 23 meter i modsatte kørebane, og igen ud i rabatten, igennem et hegn og ind i et skovområde.

Højesteret vægtede især, at tiltalte, efter det observerede kørselsforløb, havde haft konkret anledning til at blive opmærksom på, at han var ude af stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde, men alligevel fortsatte kørslen. Dette udgjorde skærpende omstændigheder i henhold til Færdselsloven § 54, stk. 2. Højesteret fandt ikke, at der forelå særligt formildende omstændigheder, som kunne føre til en betinget frakendelse efter Færdselsloven § 126, stk. 2.

Konklusion

Førerretten blev ubetinget frakendt i 3 år i henhold til Færdselsloven § 128, stk. 2. I frakendelsestiden på 3 år, der regnes fra Højesterets doms afsigelse, skal de 9 måneder og 21 dage, hvor førerretten allerede har været inddraget, fradrages. Tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for Højesteret.