Sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende anvendelse af brugerdata i ejerskifteforsikringssager

Sagen omhandler en tvist mellem Dansk Boligforsikring A/S (DBF) som sagsøger og WIA I/S samt Willis Towers Watson I/S (WTW) som sagsøgte. Striden drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud og påbud mod WIA/WTW's anvendelse af brugerdata, der stammer fra deres tidligere samarbejde med DBF.

Sagens Baggrund

DBF er et forsikringsselskab, der sælger ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer. WIA er et forsikringsagentur, der formidler forsikringer. Parternes samarbejde, der startede i 2003, ophørte ved udgangen af 2021. Samarbejdet foregik via IT-systemer, som parterne ejede i fællesskab, og som indeholdt omfattende kunde- og brugerdata.

Efter samarbejdets ophør indgik parterne en aftale om en afløbsperiode frem til 1. oktober 2022, hvor WIA skulle fortsætte med at servicere oprettede sager/tilbud. DBF opsagde i august 2022 WIA's brugsret til IT-systemet.

Tidligere Retssager

• Forbudssag BS-1371/2022-KBH (Københavns Byret): DBF anmodede i januar 2022 om et midlertidigt påbud vedrørende hjemmesiden www.e-skifte.dk. Byretten meddelte den 2. februar 2022 et betinget påbud om, at siden skulle fremstå neutralt, så kunder frit kunne vælge mellem DBF og WIA's nye samarbejdspartner, Alm. Brand Forsikring A/S.
• Hovedsag BS-9277/2022-KBH: DBF anlagde i marts 2022 en hovedsag med påstand om erstatning og straf for datatyveri.
• Bevissikringsforretning FS 350-1258/2022: Fogedretten besluttede i juni 2022 at foretage bevissikring på WIA/WTW's adresser for at udlæse omsætnings- og økonomidata.
• Forbudssager BS-27655/2022-KBH, BS-29994/2022-KBH, BS-31881/2022-KBH: DBF indleverede i juli/august 2022 tre anmodninger om midlertidigt forbud og påbud vedrørende benyttelse af brugerdata. Københavns Byret meddelte den 5. december 2022 et betinget forbud mod WIA/WTW's brug af kunde- og brugerdata fra DBF-samarbejdet.

Parternes Påstande i Nærværende Sag

DBF nedlagde følgende påstande:

WIA/WTW nedlagde principalt påstand om afvisning af DBF's påstande, subsidiært nægtelse af fremme, eller fremme mod en af retten fastsat sikkerhedsstillelse (ikke under 20.000.000 kr.).

Parternes Synspunkter

DBF's synspunkter:

• WIA/WTW har uberettiget brugt DBF's kundejournaler/brugerdata til at overføre DBF's relationer til Alm. Brand Forsikring A/S.
• Brugerdata udgør forretningshemmeligheder i henhold til Lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1.
• WIA/WTW's handlinger er i strid med Lov om forretningshemmeligheder § 4 og Markedsføringsloven § 3.
• De udstedte forsikringstilbud er "krænkende varer" i henhold til Lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 4.
• Den tidligere byretskendelse af 7. december 2022 dækkede brugen af data, men WIA/WTW fortsatte med at håndtere tilbud baseret på disse data. Det nye forbud er nødvendigt for at stoppe den løbende krænkelse.

WIA/WTW's synspunkter:

• De anvendte data var enten offentligt tilgængelige eller genindhentet af WIA fra tredjepart efter samarbejdets ophør.
• WIA har implementeret "trinprocesser" (2. maj 2022) og "skærpede trinprocesser" (31. august 2022) for at sikre, at DBF's data ikke længere anvendes. IT-konsulentfirmaet Trifork har i rapporter bekræftet, at WIA har gjort omfattende bestræbelser på at undgå brug af DBF's data.
• "AgentID" er et systemgenereret referencenummer og ikke brugerdata tilhørende DBF.
• DBF's påstande er for brede og uklare til at danne grundlag for et forbud, jf. Retsplejeloven § 413.
• WIA kan ikke tilbagekalde tilbud udstedt af Alm. Brand Forsikring A/S, da WIA ikke er tilbudsgiveren.
• DBF's krav er forældede i henhold til søgsmålsfristen i Lov om forretningshemmeligheder § 14, stk. 1.
• Et forbud ville være disproportionalt og påføre WIA/WTW og tredjeparter (huskøbere) betydelig økonomisk skade, jf. Retsplejeloven § 414, stk. 2.

Sø- og Handelsretten afviste Dansk Boligforsikring A/S's påstande om midlertidigt forbud og påbud.

Retten fandt, at DBF's principale og subsidiære påstande om forbud var for brede og uklare til at danne grundlag for en retsafgørelse, der kan sanktioneres med straf. Dette er en grundlæggende betingelse for midlertidige forbud og påbud i henhold til Retsplejeloven § 413.

Vedrørende påstanden om påbud om tilbagekaldelse af tilbud bemærkede retten, at en opfyldelse af denne påstand ville forudsætte accept fra Alm. Brand Forsikring A/S, da de er tilbudsgiveren. Da WIA ikke har rådighed over Alm. Brand Forsikring A/S's tilbud, kan WIA ikke påbydes at tilbagekalde dem. Derfor kunne denne påstand heller ikke danne grundlag for et midlertidigt påbud.

Som følge af sagens udfald blev Dansk Boligforsikring A/S pålagt at betale sagsomkostninger på i alt 150.000 kr., fordelt med 75.000 kr. til WIA I/S og 75.000 kr. til Willis Towers Watson I/S. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.