Skærpelse af dom for blufærdighedskrænkelse og trusler; pålæggelse af opholds-, bolig- og besøgsforbud
Sagstype
Dom
Dato
31. juli 2018
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Østre Landsret
Beskrivelse
Blufærdighedskrænkelse af børn under 15 år, vidnetrusler, vold, T forevist pornografiske billeder og film på sin mobiltelefon til F1 og F2, begge F 6 år, T truet F1 ved halsgreb til ikke at fortælle om blufærdighedskrænkelsen, T tidl straffet, T 6 mdr, opholds-, bolig- og besøgsforbud i 2 år
Bemærkning
Landsretten lagde ved strafudmålingen særlig vægt på de forurettedes unge alder
Sagen omhandler en tiltalt mand, T, der blev anklaget for blufærdighedskrænkelse og vold mod to piger på en sommerlejr i august 2017. Sagen blev behandlet i Frederiksberg Ret og anket til Østre Landsret.
Anklager og påstande
Anklagemyndigheden tiltalte T for to forhold:
- Overtrædelse af Straffeloven § 232, 2. led for at have forevist pornografisk materiale (billeder og filmsekvenser) fra en mobiltelefon til FOU1 (født januar 2011) og FOU2 (født juli 2011) på en sommerlejr ved Sted1.
- Overtrædelse af Straffeloven § 123 og Straffeloven § 244, stk. 1 for med vold at have truet FOU1 til ikke at kontakte politiet i forbindelse med det første forhold. Dette skete ved at tage halsgreb på FOU1 og udtale trusler som "Nu skal du holde din kæft, nu skal du ikke sige det til nogen, for ellers kommer du over knæet eller dør" eller lignende.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og pålæg af forbud i medfør af Straffeloven § 236, stk. 1, nr. 1, 2 og 3 (opholds-, bolig- og besøgsforbud). Tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse, subsidiært den mildeste dom. De forurettede piger påstod tortgodtgørelse i henhold til Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1, men disse civilretlige krav blev ikke taget under påkendelse, jf. Retsplejeloven § 992, stk. 1.
Sagens forløb og bevisførelse
Tiltalte forklarede, at han ikke havde vist pornografisk materiale eller truet nogen. Han hævdede, at der altid var mange mennesker omkring ham på sommerlejren, hvilket ville have gjort det umuligt at begå handlingerne ubemærket. Han erkendte at have givet pigerne "svingture" og at have apps på sin telefon, der kunne give adgang til pornografisk materiale, men benægtede at have vist det til børnene. Han forklarede, at han hørte rygter om sig selv som "pædofil" efter lejren og kontaktede politiet.
Vidnerne V1 (FOU2's mor) og V2 (FOU1's mor) afgav forklaringer om pigernes beretninger. FOU2 fortalte V1 om at have set "store tissekoner" og spurgte, hvad "bolle" betød, og tegnede efterfølgende billeder af det sete. FOU1 fortalte V2 om at have set "tissekoner og en tissemand" og om truslen med halsgrebet. Begge mødre understregede, at de ikke havde lagt ord i pigernes mund. Andre vidner bekræftede, at tiltalte var meget sammen med børnene, og at der opstod rygter om ham efter lejren.
Under sagen blev der fremlagt tegninger tegnet af FOU2 og fotos fra tiltaltes telefon, der viste pornografisk indhold. Videoafhøringer af FOU1 og FOU2 blev også afspillet.
Byrettens afgørelse
Frederiksberg Ret fandt tiltalte skyldig i begge forhold. Retten lagde vægt på FOU1's og FOU2's troværdige og indbyrdes overensstemmende forklaringer, samt FOU2's tegninger og det pornografiske materiale fundet på tiltaltes telefon. Straffen blev fastsat til fængsel i 4 måneder. Byretten fandt ikke grundlag for at pålægge forbud i medfør af Straffeloven § 236, da de ikke ansås for egnede til at forebygge lignende kriminalitet. De civilretlige krav blev ikke behandlet.
Landsrettens afgørelse
Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyld, idet tiltalte fortsat fandtes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Landsretten bemærkede, at de fysiske omstændigheder på gerningsstedet ikke udelukkede de passerede handlinger.
Straffastsættelse og særlige forbud
Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 6 måneder, hvilket var en skærpelse i forhold til byrettens dom. Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på FOU1's unge alder på gerningstidspunktet samt de grunde, der var anført af byretten.
Landsretten pålagde tiltalte en række forbud i medfør af Straffeloven § 236, stk. 2, nr. 1, 2 og 3 for en periode på 2 år fra domsafsigelsen. Dette blev begrundet med tiltaltes forstraffe og den nu begåede kriminalitet. Forbuddene omfatter:
- Opholdsforbud: Forbud mod at opholde sig eller færdes ved en sommerlejr ved Sted1, hvis en sådan etableres, uden politiets tilladelse.
- Boligforbud: Forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år.
- Besøgsforbud: Forbud mod at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen.
Tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
Lignende afgørelser