Konkurskarantæne pålagt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse i S ApS

Sagen omhandler en konkurskarantænesag mod X, tidligere direktør for S ApS, en transportvirksomhed. Selskabet blev stiftet i 2005 af P1, som den 1. juli 2013 overdrog anparterne til X for 50.000 kr. X var registreret direktør fra 26. juni 2013 til 1. oktober 2013. Selskabet blev taget under konkursbehandling i 2014 efter kreditorbegæring.

Kurators Påstande

Kurator nedlagde påstand om, at X skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Kurator anførte blandt andet:

• Manglende Bogføring og Urigtige Årsrapporter: Selskabets bogføring var ufuldstændig, og årsrapporten for 2012/2013, underskrevet af X, var urigtig og ufuldstændig. Den stemte ikke overens med selskabets reelle økonomiske situation og momsangivelser.
• Momssvig og Kreditorbedrageri: Selskabet havde ikke angivet og betalt moms fra november 2013 til januar 2014. SKAT opgjorde et betydeligt yderligere krav på ca. 2,2 mio. kr. udover et oprindeligt krav på ca. 888.000 kr. Det formodes, at S ApS har medvirket i en "momskarrusel", hvor danske kunder opnåede momsfradrag uden, at selskabet afregnede erhvervelsesmoms. Størstedelen af kreditorernes krav (ca. 9,2 mio. kr.) var stiftet efter oktober 2013 og vedrørte køb af varer, der videresolgtes med betydelige tab.
• Uansvarlig Håndtering af Aktiver og Gæld: Aktiver tilhørende S ApS (bl.a. en VW Transporter) blev anvendt til fordel for et andet selskab (Selskab5) uden vederlag. Selskabet leasede to biler uden at være i stand til at betale leasingydelser, og der var givet urigtige oplysninger i leasingaftalerne. Selskabet var i restance med A-skat og AM-bidrag siden april 2013.
• Udestående Tilgodehavender og Lån: Der var betydelige udestående tilgodehavender hos skyldnere med nær forbindelse til selskabets ledelse, hvilket indikerede bevidst overførsel af midler til skade for kreditorerne. X havde som direktør medvirket til opretholdelse af lån til P1 i strid med Selskabsloven § 210.

X's Forsvar

X hævdede, at hans rolle som direktør var formel, og at der ikke havde været reel aktivitet i selskabet i hans 3-måneders periode. Han bestred kendskab til de anførte transaktioner og hævdede, at de lå uden for hans ejertid (før 1. juli 2013 eller efter 1. oktober 2013). Han mente, at kurators påstande var udokumenterede formodninger.

Kurators Modargumenter

Kurator fastholdt, at X's påstande var udokumenterede og i direkte modstrid med den foreliggende dokumentation. Kurator anførte, at X fortsat havde fuldmagt til selskabets bankkonto efter sin fratræden, og at dispositioner foretaget af den efterfølgende direktør P2 reelt var foretaget af X eller under hans overordnede ansvar som reel ledelse.

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at X var registreret direktør i en periode, der var omfattet af Konkursloven § 157, stk. 1. Retten fandt det godtgjort, at X fortsat udgjorde en del af selskabets ledelse efter sin officielle fratræden pr. 1. oktober 2013, da han fortsat havde fuldmagt til selskabets bankkonto, og den efterfølgende direktør P2's virke var bestridt.

Retten lagde videre til grund, at X underskrev årsrapporten for 2012/2013, selvom han måtte have været bekendt med, at den var urigtig og ufuldstændig, og at den ikke stemte overens med selskabets økonomiske virkelighed. Retten fandt det også godtgjort, at en del af gældsposterne (moms og kreditorgæld) opstod i månederne efter X's officielle fratræden, men mens han reelt fortsat var en del af ledelsen.

Uanset ovenstående fandt retten det ikke godtgjort, at X fortsat havde del i ledelsen helt frem til selskabet blev taget under konkursbehandling, eller at alle de betydelige tab, selskabet påførte kreditorerne, opstod som følge af X's deltagelse i selskabets ledelse.

Imidlertid fandt retten det tilstrækkeligt godtgjort, at X ved sin ledelse fra den 1. juli 2013 og frem til slutningen af 2013/begyndelsen af 2014 havde handlet så groft uforsvarligt, at han findes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Herefter pålagde retten X konkurskarantæne i tre år i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2. Karantænen løber i tre år fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

X blev pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen.